Inatsisartut vedtager fattigdomsgrænse

Inatsisartut har godkendt, at der skal fastsættes en fattigdomsgrænse. Grænsen skal vise, hvem og hvornår folk kan kaldes fattige. KNR har mødt en af dem, der selv kalder sig fattig.
Skrevet af Aviâja Kilime
29. november 2018 13:06

Det skal kunne måles, hvornår man er fattig. Det giver politikerne et bedre redskab til at lave den politik, der hjælper dem, der har brug for det.

Derfor har et enigt Inatsisartut har vedtaget et forslag fra Inuit Ataqatigiit om, at der skal fastsættes en fattigdomgrænse.

Helt konkret skal der fra 2019 laves særlige mål og indikatorer, der kan vise omfanget af fattigdom.

En af dem, der i dag betegner sig selv som fattig er Elvira Gyllich. Hun og hendes mand flyttede fra Tasiilaq til Nuuk i 2015, fordi der var arbejdspladser i Nuuk.

LÆS OGSÅ Partier støtter en fattigdomsgrænse

Men parret havde ingen bolig, derfor sov de i blokopgange rundt omkring i Nuuk i et helt år. 

- Når vi sov på trapperne i kulde eller regn og ikke havde noget sted at hænge tøjet til tørre, så tog vi vores tøj med hele tiden, og nogle gange gemte det steder, hvor folk ikke kunne se det. Sådan har vi levet, fortæller 49-årige Elvira Gyllich.

Hun arbejdede som ufaglært og havde svært ved det uden et sted at komme hjem til.

LÆS OGSÅ Kofoeds Skole og Mio ser positivt på fattigdomsgrænse

Da hun og manden tog hen for at overnatte i nødherberget Kialaarfik for hjemløse, blev de afvist.

- Jeg blev lidt chokeret, da kommunen gentog det. Og jeg havde et arbejde, åh nej. Jeg blev modløs, men vi kom igen og fik at vide, at vi var godkendt til at komme til Kialaarfik. Det var virkelig lettende dengang. Jeg græd af glæde over, at jeg skulle sove et varmt sted, siger Elvira Gyllich.

Hun fik konstateret lungekræft i februar 2017 og får nu kemoterapi. Elvira Gyllich har ikke længere arbejde.

På Kofoeds Skole, som har berøring med mange af samfundes udsatte, har forstanderen svært ved at udtale sig om, hvem der er fattig, fordi der ikke endnu ikke er en officiel fattigdomsgrænse i Grønland.

LÆS OGSÅ Fattigdomsgrænse kan skabe større fokus på fattigdomsproblemer

- Det er et meget svært begreb, og det er sådan en fortsættelse af en roman. Alle snakker om fattigdom i dag, men der er ikke nogen, der ved, hvad det er. Hvad sætter vi på ordet fattigdom? siger Gujo Thorsteinsson.

Elvira Gyllich gør dog et forsøg på at beskrive, hvad fattigdom er:

- Jeg ved ikke, hvad 'fattig' betyder. Jeg kan forestille mig, at en hjemløs er fattig, siger hun.

Og når det kommer til hende selv, er der ingen tvivl: 

- Ja, jeg er fattig, fordi jeg er hjemløs, siger hun.