Mimi Karlsen: Inatsisartut kan afvise at behandle hastelove

Fungerende formand for Inatsisartut, Mimi Karlsen, forstår den bekymring flere parter har i forbindelse med hurtige behandlinger af nye love på den netop overståede efterårssamling. Det fortæller hun til KNR.

- Det er meget forståeligt. Vi vil selvfølgelig tage det til efterretning, hvis nogle føler det, at det forholder sig sådan, fortæller Mimi Karlsen til KNR.

Transparency International Greenland, Nivi Olsen og Hans Enoksen kritiserer, at man har behandlet nye love som fiskeriloven og alkoholloven med få dages forberedelsestid.

Mimi Karlsen oplyser, at der sker en drøftelse mellem formandsskabet i Inatsisartut og Naalakkersuisut, når der skal arbejdes hurtigt og lovforslag skal hastebehandles.

LÆS OGSÅ Turbobehandling af nye love vækker bekymring

Formanden fortæller, at formandsskabet pointerer overfor naalakkersuisut, at det er vigtigt, at forslagene bliver lagt frem i god tid, inden de skal behandles af politikerne.

Inatsisartut kan afvise at behandle et lovforslag

Hun gør det klart at, Inatsisartut kan afvise at behandle et lovforslag, hvis de mener, at de mangler centrale oplysninger eller forberedelsestid.

- Det er flertallet i Inatsisartut, der belutter om en sag er fremstillet efter regler eller om den overhovedet skal behandles videre. Så det er Inatsisartut, der beslutter at en given sag kan blive færdig behandlet i den form, den er fremstillet, siger Mimi Karlsen.

Hverken Kim Kielsen eller Sara Olsvig fra Naalakkersuisut kunne stille op til interview i Qanorooq på KNR tv mandag aften om emnet.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt