Inaluk Malene Brandt: Nye vaner skal få flere kvinder i erhvervslivets top

Private virksomheder og samfundet skal ændre sig for at få flere kvinder på topposter. Det mener medstifter af selskabet Visiobox og bestyrelsesmedlem, Inaluk Malene Brandt.

Fuldmægtig, HR-chef, bestyrelsesmedlem og stifter af egen virksomhed.

Inaluk Malene Brandt fra Nuuk har et CV med høje stillinger og poster gennem karrieren - og det gør hende lidt usædvanlig.

For ifølge en ny kortlægning sidder kvinder kun på en tredjedel af de godt 700 mest indflydelsesrige topposter i Grønland. Særligt i det private erhvervsliv er der meget få kvinder i toppen.

Inaluk Malene Brandt indgår ikke på listen over de mest indflydelsesrige personer. Men hun har bemærket, at der er langt mellem kvinderne på de høje poster på private arbejdspladser.

Det omfatter kortlægningen "Grønlands magtelite"
 

Kortlægningen af magteliten i Grønland er sket ud fra oplysninger om poster og netværk, der er offentligt kendte - lige fra Inatsisartut, Naalakkersuisut, bestyrelser, organisationer, råd og nævn mm.

Den tager altså ikke højde for, hvem der mødes i sportsklubben, til kaffemik eller på fisketur, eller om personerne er i familie med hinanden.

I kortlægningen er der heller ikke blevet set på, hvdem der primært taler grønlandsk, dansk eller begge sprog.

Men mange private virksomheder er ikke selv opmærksomme på, at der er langt flere mænd end kvinder i ledelsen, vurderer hun.

- Jeg tror ikke, at man tænker, at det udgør noget problem. Hvis det kører fint, hvorfor så lave det om? Det handler om en manglende opmærksomhed på, at ligestillingen mellem kønnene kunne gavne eller være interessant, siger hun.

Offentlige arbejdspladser er mere rummelige

Inaluk Malene Brandt er i dag medstifter af det private firma Visiobox og bestyrelsesmedlem i Tele Greenland og Siorarsiorfik - Nuuk City Development. 

Hun vurderer, at særligt synet på balancen mellem privat- og arbejdsliv er en af grundene til, at der er flere kvinder i ledende stillinger i Selvstyret, kommunerne og offentlige selskaber end i det private erhvervsliv.

- I det offentlige er der en større accept af, at der også er en anden del af livet, der skal passes. Der er en større accept af et lægebesøg, børn, der skal hentes, eller en barns sygedag, uden at det skal gøres problematisk.

- Jeg tror, det tiltrækker flere kvinder at kunne bestride en post og stadigvæk også være noget for familien og børnene, siger Inaluk Malene Brandt.

Men samme rummelighed er ikke altid til stede i private selskaber.

- Der er en anden tendens, nemlig den, som hedder: Jo mere man arbejder, desto bedre, siger Inaluk Malene Brandt.

Traditioner skal ændres

I 2013 blev ligestillingsloven vedtaget. Den kræver, at det ene køn kun må have én ekstra plads end det modsatte i bestyrelser i offentlige selskaber, råd og kommissioner under Naalakkersuisut.

Og loven er 'et nødvendigt onde' for ligestillingen mellem kønnene, mener formanden for Grønlands Ligestillingsråd, Katrine Bødker. Også Inaluk Malene Brandt mener, at loven har haft en positiv effekt.

- Jeg mener helt bestemt, at den mangfoldighed, man byder ind ved også at have kvinder med i bestyrelser, styrker vores bestyrelser, siger hun.

KNR og DR samarbejder om magt-historier
 

KNR og DR har sammen valgt at sætte fokus på magtforholdene i Grønland.

Medierne har delt interviews og researchmateriale. Hvert medie er uafhængigt og har lavet selvstændige historier i serien om Grønlands magtforhold. 

Men lovgivning kan ikke gøre det alene.

For traditioner i samfundet og hjemmene smitter af på forventningerne til kønnene på arbejdspladserne, mener Inaluk Malene Brandt.

For eksempel oplever hun af og til et større fokus på hendes to børn end hendes mandlige kollegers børn.

Jeg har altid rejst i mit job og er blevet mødt med: Hvem passer så børnene, når du er ude at rejse? Det, synes jeg, er et mærkeligt spørgsmål, når man er en familie på fire med to voksne og to børn, siger Inaluk Malene Brandt.

Hun har også oplevet, at ansatte i børnehaven kommenterede, at hun var væk på forretningsrejse en uge, selv om faren kort forrinden havde været bortrejst i seks uger - uden en kommentar fra børnehaven.

Men hvis der skal være lige mange mænd og kvinder i topposter - også i det private erhvervsliv, kræver det, at samfundet ikke forventer, at kvinden også er 'hjemmets projektleder'.

- Vi skal finde en balance mellem en bedre fordeling af de huslige pligter mellem kvinder og mænd for, at kvinder ligesom kan have noget mere frihed til at begå sig på topposterne i erhvervslivet, siger Inaluk Malene Brandt.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt