Ilisimatusarfik fylder 40 - KNR ser tilbage på starten med student
I går fejrede Ilisimatusarfik sit 40-års jubilæum.
Udover at fejre nyuddannede ph.d.er valgte man også at se tilbage på den store festdag.
Det samme har KNR valgt at gøre sammen med én af de første studerende på universitetet.
Bolette Olsen var en af de ti første af slagsen, da Ilisimatusarfik åbnede for 40 år siden. Hun startede på universitetet 1. februar 1984, fortæller hun:
- Det var fantastisk at være ung dengang, hvor et nyt universitet startede op i vores land. At vi kunne beskæftige os med noget, vi interesserede os for: historie, hverdagsliv, forhold i Arktis og sprog.
En god idé blev til Ilisimatusarfik
Forslaget om at oprette Inuit Institut blev fremsat af Lars-Emil Johansen og Jonathan Motzfeldt.
Efter at det blev godkendt enstemmigt af Landsrådet under efterårsmødet i 1974, gik der ti år, før det endelig blev en realitet.
Det nye universitet blev hurtigt kendt blandt de unge, selv før det åbnede, fortæller Bolette Olsen:
- Da jeg afsluttede HF i 1982, ventede jeg på, at Ilisimatusarfik skulle åbne. For jeg ønskede ikke at forlade Grønland og syntes, at denne nye mulighed var meget interessant, siger hun.
Den mulighed, hun ventede på, har nu haft en varig indvirkning på hendes liv. Bolette Olsen har arbejdet som bibliotekar i 35 år.
- Muligheden for at videreuddanne sig som bibliotekar var et af de muligheder der var, og det var derfor, jeg valgte universitetet, fortæller hun.
Et universitet, som har udviklet sig
Og siden da er der sket meget. Ikke kun i Bolettes liv. Også universitetet har udviklet sig.
For forholdene var noget helt andet, da det, der senere hen skulle komme til at hedde Ilisimatusarfik, åbnede i 1984:
- Vores kantine dengang havde måske plads til fem mennesker, og man kunne også sidde ved bordet, fortæller hun.
Ilisimatusarfik begyndte i et tillæg til Grønlands Nationalbibliotek. Og da der ikke var mange kollegier dengang, blev nogle af de studerende indkvarteret i private hjem, fortæller Bolette Olsen:
- Der var ingen bad, og toilettet var en spand, som skulle tømmes. Vi fandt os i forholdene. Vi gik over til kollegiet tæt ved og badede, når det var muligt. Ventede til folk var færdige, badede, tørrede os og gik tilbage til vores bolig, siger hun og fortsætter:
- Forholdene var anderledes, men det generede os ikke, fordi vi var unge og tog det hele med godt humør.
