Rapport: Identitet og sprog skræmmer folk væk fra Grønland

Kampen om, hvem der kan kalde sig for en rigtig grønlænder, skræmmer arbejdskraft væk fra landet, konkluderer en undersøgelse foretaget af Selvstyret.
11. april 2017 16:07

En undersøgelse fra Selvstyret har forsøgt at kortlægge, hvorfor kun seks ud af ti unge, der tager til Danmark for at få en uddannelse, vender hjem til Grønland.

Ifølge rapporten er én af hovedårsagerne en identitetskonflikt mellem grønlændere, danskere og folk, der betegner sig som halvt af hver.

På grund af konflikten om hvad en rigtig grønlænder er, føler folk sig ikke velkomne i landet, konkluderer rapporten, der er bestilt af Naalakkersuisut og Inatsisartut tilbage i 2015. Den er ikke blevet omdelt til medlemmerne af Inatsisartut endnu, men KNR er i besiddelse af et udkast til den endelige rapport.

Sproget er centrum for konflikten

Undersøgelsen fokuserer både på udefrakommende arbejdskraft, og den beskriver også problematikken vedrørende personer født i Grønland, som rejser til Danmark for at få en uddannelse, men som ikke vender tilbage til Grønland.

Identitetskonflikten opstår mellem grønlændere, danskere og såkaldt halve - eksempelvis folk der er født i Grønland, men af den ene eller anden grund ikke taler sproget. Konflikten er en medvirkende årsag til, at ressourcestærke mennesker forlader landet eller slet ikke kommer tilbage.

Anbefaling: Landets ledelse bør diskutere, hvad der er god tone

Det grønlandske sprog er centrum for konflikten. På baggrund af interviews konkluderer rapporten, at det er en kombination af hudfarve og evne til at tale det grønlandske sprog, der er afgørende for, om man bliver betragtet som en rigtig grønlænder.

De, som ikke kan sproget, føler sig uden for.

- Forholdet mellem forskellige samfundsgrupperinger, er dog afgørende for, at mange vælger ikke at bosætte sig i Grønland, hedder det i rapporten.

Rapporten anbefaler at landets ledende politikere tager stilling til, hvad der er god tone, når debatten drejer sig om minoriteter - herunder udefrakommende arbejdskraft og folk der ikke taler grønlandsk.

Hvis den enkelte føler sig værdsat for sit arbejde vil vedkommende blive længere i stillingen, lyder argumentet i rapporten.