IA og Naleraq er utilfredse med Naalakkersuisuts forslag til finanslov: Det kan gøres bedre
- Det er utilfredsstillende. Man kan ikke bare overgive sig på forhånd. Vi må søge efter løsninger på vegne af befolkningen, siger Muté Borup Egede fra Inuit Ataqatigiit.
Han er ikke tilfreds med det forslag til en finanslov, som Naalakkersuisut præsenterede i går.
Det er Partii Naleraq heller ikke.
- Det klare budskab fra Partii Naleraq er, at der endnu en gang gives bevillinger til centralt hold, og så bliver resten af kysten glemt, siger Pele Broberg fra Partii Naleraq.
I finanslovsforslaget, som naalakkersuisoq for finanser Vittus Qujaukitsoq (NQ) præsenterede mandag, er der lagt op til et underskud på 183,3 millioner kroner i 2021.
LÆS OGSÅ Vittus Qujaukitsoq: Underskud til næste år kan ikke undgås
- Det har været en usædvanlig periode for os alle, og det kommer også til at gælde for vores økonomi, sagde Vittus Qujaukitsoq til mandagens pressemøde.
Det har ikke været en nem opgave at få næste års budgetter til at hænge sammen, for der er en masse usikkerheder om landets indtægter i den kommende tid.
Ud over coronakrisen er Grønlands største indtægtskilde, nemlig fiskeriet, ramt af faldende priser.
Det er særligt coronakrisens udgifter, der har gnavet i landskassen. Naalakkersuisut forventer, at coronakrisens regning vil koste 595 millioner kroner ved udgangen af året.
Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg er heller ikke tilfreds med Naalakkeruisuts finanslovsforslag og et underskud på 183,3 millioner kroner næste år.
Udvalget ønsker, at Naalakkersuisut laver konkrete forslag til besparelser, så finansloven kan komme i balance eller i overskud i 2021.
Underskuddet skal ikke betales af den næste generation
Og oppositionspartierne Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq klapper altså heller ikke højt i hænderne.
- Der bliver lagt op til, at underskuddet skal betales af vores efterkommere, og at forslaget sætter for meget tillid til at blive dækket af udenlandske lån, siger Muté Borup Egede (IA).
Derfor kommer oppositionspartierne nu med deres besparelsesforslag til at dække underskuddet: IA mener, at der bør bruges færre penge på udenlandske konsulenter.
- De udenlandske konsulenter, som vi bruger her i landet, skal sættes ned med 50 millioner kroner. Der ligger de første af de penge, der skal hentes, siger Muté Borup Egede.
LÆS OGSÅ Finans- og Skatteudvalg kalder finanslovsforslag for uacceptabelt
Pele Broberg mener, at der er masser steder, hvor der kan findes penge.
- Vi kan nemt spare. Vi kan finde besparelse på Ilanngaassivik, beskæftigelsesfradraget og nedsættelsen af selskabsskatten. Fejl som ikke bør være på finansloven - det er dér, man kan finde besparelser, siger Pele Broberg fra Partii Naleraq.
Pele Brobergs (PN) forslag til besparelser
Ilanngaassivik
Ilanngaassivik er Naalakkersuisuts forsøg på at inddrive borgernes restancer og gæld til det offentlige.
Sidste år kom der tal på gælden til det offentlige: Den løber næsten op på én milliard kroner, og i gennemsnit skylder hver borger næsten 18.000 kroner til det offentlige.
Betalingssystemet skal inddrive de ubetalte regninger gennem borgernes lønudbetaling, hvilket vil give et plus på landskassen konto.
Betalingssystemet ventes at træde i kraft i 2021 og vurderes til at indbringe 30 millioner kroner årligt til det offentlige. Det vil dog også koste 30 millioner kroner at etablere systemet, og herefter vil det koste mellem 7,5 og 9,5 millioner kroner årligt at administrere.
Beskæftigeselsfradrag
Beskæftigelsesfradraget er Naalakkersuisuts forsøg på at få folk i arbejdstøjet. Hvor stort dit personlige fradrag vil blive, afhænger af hvor meget du tjener.
Fradraget vil stige sammen med din indkomst, men har du en indkomst mellem 198.000 og 386.000 vil du få det højeste fradrag og dermed få 4.214 kroner mere udbetalt om året.
Det nye beskæftigelsesfradrag forventes at koste landskassen 50 millioner kroner.
Selskabsskat
Selskabsskatten blev sidste år sænket fra 30 procent til 25 procent, som ifølge Naalakkersuisut skal give bedre vilkår for de store selskaber her i landet.
Ifølge ham vil det give plads til at sætte afgifter ned.
- Som følge af de besparelser kan man se på at sænke afgifter og skatter, som vil give direkte besparelse til borgerne, siger han.
Håber på løsninger
Naalakkersuisuts forslag til finanslov 2021 skal behandles i Inatsisartut tre gange, som alle andre lovforslag. Det næste Inatsisartutssamling bliver efterårssamlingen, som starter den 25. september 2020.
Inuit Ataqatigiit håber på, at der kan findes løsninger, når punktet om finansloven kommer på tavlen i Inatsisartut.
LÆS OGSÅ Politisk efterår bliver sparket igang med udkast til ny finanslov
- De forhold, vi oplever nu, skaber et behov for at samles, hvor vi sammen kan søge langsigtede løsninger, siger Muté Borup Egede.
Pele Broberg er dog mindre optimistisk.
- Jeg har ikke de store forhåbninger, da Naalakkersuisoq for finanser har vist, at de ikke kan udarbejde en lov i balance. De har ikke plads til Inatsisartuts og partiernes ønsker, siger han.