Vittus Qujaukitsoq: Underskud til næste år kan ikke undgås

- Det har været en usædvanlig periode for os alle, og det kommer også til at gælde for vores økonomi.

Det siger naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq (NQ) mandag, da han præsenterer Naalakkersuisuts forslag til en finanslov for 2021. 

Den lyder på et underskud på 183,3 millioner kroner i 2021. 

Finansloven kræver, at landets økonomi skal være i balance eller vise et overskud over en fireårig periode. 

Og det har været en svær opgave. For der er en masse usikkerheder om landets indtægter i den kommende tid. 

LÆS OGSÅ Politisk efterår bliver sparket igang med udkast til ny finanslov

Ud over coronakrisen er Grønlands største indtægtskilde, fiskeriet, ramt af faldende priser. 

Men kursen skal holdes uanset hvad, siger Vittus Qujaukitsoq. 

- Kursen skal holdes i magsvejr såvel som i storm, - storm som i coronavirusset påvirkelse af samfundet og økonomien, siger han. 

Manglende indtægter og udbytte til landskassen

• Naalakkersuisut har indtil videre brugt 265 millioner kroner på udgifter til blandt andet at forbedre trafikale forhold og erhvervshjælpepakker.
• Der forventes at være manglende udbytte af de selvstyreejet selskaber på omkring 80 millioner kroner.
• Der forventes at være mindre indtægter fra fiskeriet på omkring 125 millioner kroner.
• Der forventes også, at der vil være færre skatteindtægter på omkring 25 millioner kroner.
• Naalakkersuisut forventer også manglende indtægter fra Mittarfeqarfiit på omkring 100 millioner kroner.

I alt lyder udgifterne på grund af coronakrisen på 595 millioner kroner ind til videre. 

En forudsætning for det skøn er, at erhvervshjælpepakkerne, der udløber den 30. september, ikke bliver forlænget. En forudsætning for de 595 millioner kroner er også, at der ikke bliver skudt corona-relaterede kapitalindskud ind i de selvstyreejede selskaber. 

Færre unge i fremtiden til at hjælpe til 

En anden udfordring for landskassen er, at der bliver færre unge, som kan hjælpe skatteindtægterne i vejret. Til gengæld er der mange ældre, som ikke bidrager til skattekassen i fremtiden.

Befolkningsfremskrivningen viser, at fra 2020 til 2040 vokser antallet af ældre med 49 procent. Antallet af unge falder med 14 procent. Arbejdsstyrken falder derfor med 14 procent.

- Der er brug for unge kræfter i fremtiden, siger naalakkersuisoq for finanser.

Når der er flere ældre i samfundet, vil det give udgiftspres på landskassen. Det er udgifter inden for sundhedsområdet og udgifter til hjemmehjælp og alderdomshjem med mere.

Men der også en svagt faldende udgift til folkeskoleområdet på grund af færre unge. 

- Der er udfordringer indenfor uddannelse. Det handler om uddannelsesniveauet og frafald, siger Vittus Qujaukitsoq.

Uddannelsesniveauet er lavt, og der er stort frafald og lav gennemførelse. Det skal der arbejdes på.

Derfor skal flere unge i uddannelse, men der skal også være færre, der falder fra.

48 procent stopper i gymnasiet, inden de er færdige. På erhvervsuddannelserne er det 64 procent, der dropper ud.