Udvalget har selv gennemgået finanslovsforslaget på et fire dage langt seminar i Uummannaq i august. Foto: KNR

Finans- og Skatteudvalg kalder finanslovsforslag for uacceptabelt

Det er uacceptabelt, at næste års finanslov bliver med underskud, selvom der er coronakrise, mener Inatsisartuts finans- og skatteudvalg.

Et underskud på 183,3 millioner kroner på næste finanslov er helt uacceptabelt. 

Det mener inatsisartuts finans- og skatteudvalg på dagen, hvor naalakkersuisoq for finanser Vittus Qujaukitsoq (NQ) har præsenteret naalakkersuisuts forslag til en finanslov for 2021.

Udvalget har selv gennemgået finanslovsforslaget på et fire dage langt seminar i Uummannaq i august. 

- Trods den minutiøse gennemgang, har udvalget foreløbigt valgt at have fokus på, at Naalakkersuisuts forslag til finanslov opererer med et underskud i en størrelsesorden, som udvalget umiddelbart synes uacceptabelt, lyder det fra formand Hermann Berthelsen (Siumut).

Forventet overskud og underskud fra 2021 til 2024:
 

Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2021: 183,3 millioner i underskud
 

Det har Naalakkersuisuts budgetteret for til 2022: 17,5 millioner i underskud
 

Det har Naalakkersuisuts budgetteret for til 2023: 29 millioner i overskud
 

Det har Naalakkersuisuts budgetteret for til 2024: 3,1 i underskud

For at finansloven kan hænge sammen, kræver det, at den skal være i ”balance eller udvise overskud over en fire-årig periode”, mener finansudvalget.

Naalakkersuisut regner med, at der vil være et lille overskud på 3,1 millioner kroner i 2024.

Kom med konkrete besparelsesforslag

Men det er altså underskuddet i 2021 på 183,3 millioner kroner som giver bekymring hos Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg. 

- Som tiderne er, finder udvalget det mest ansvarligt, at næste års finanslov, inklusive de efterfølgende budgetoverslagsår, er fuldt ud finansieret, siger Herman  Berthelsen.

Udvalget ønsker derfor, at Naalakkersuisut laver konkrete forslag til besparelser, så finansloven kan komme i balance eller i overskud i 2021.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt