IA modsiger sin egen aftale om lukning af fødested i Aasiaat
Partii Naleraq-politikeren Jens Napaattooq sår tvivl om, hvorvidt Aqqa Samuelsen har styr på sit partis aftaler. Det sker, efter at Samuelsen tidligere på ugen kritiserede beslutningen om at lukke fødestedet i Aasiaat, på trods af at Samuelsens eget parti stemte for finansloven, hvor lukningen klart fremgår.
- Sidste år forhandlede Inuit Ataqatigiit med Naalakkersuisut angående finansloven for 2019, og de lavede så en aftale med Naalakkersuisut i sidste minut. Nu begynder de at klage over deres egen aftale, siger Jens Napaattooq.
LÆS OGSÅ Lukning af fødested møder kritik fra flere steder
Fakta
- Aasiaat lukker midlertidigt som fødested i et år fra 1. juni, fordi det ikke er muligt at skaffe den rette arbejdskraft.
-
I 2011 lukkede fødestederne i Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Paamiut, Narsaq, Nanortalik og Upernavik.
I 2012 lukkede fødestedet i Maniitsoq.
I 2017 lukkede fødestedet i Uummannaq. -
I begyndelsen af 2000'erne indførtes en ny visitationspolitik, som gik ud på, at alle gravide med risiko for komplikationer under fødslen skulle henvises til at føde i Nuuk.
Samtidig blev der indført krav om, at der på et fødested skal være personale ud over jordemoder eller fødselsassistent. Det kan for eksempel være til et kejsersnit, standse blødninger og genoplive et barnDe seneste udtalelser får Napaattooq til at betvivle, hvorvidt Inuit Ataqatigiit havde helt styr på, hvilken finanslov partiet var med til at stemme igennem sidste år.
- De må have forhastet sig og ikke læst deres aftale igennem, siger Jens Napaattooq.
Hovedpersonen selv, Aqqa Samuelsen, mener dog ikke, at kritikken er berettiget. Han siger nemlig selv, at partiet var imod lukningen af fødestedet i Aasiaat.
Han har dog ikke været i stand til at finde dokumentation for, at partiet kæmpede imod lukningen, og det var som bekendt heller ikke noget, som ændrede på, at IA stemte finansloven igennem.
Det er ikke første gang, at der bliver opstår tvivl om, hvorvidt IA har styr på finansloven. I starten af marts blev Naalakkersuisut kritiseret for beslutningen om at halvere tilskuddet til studenterorganisationen Avalak.
Her måtte IA’s uddannelsesordfører, Sofia Geisler, erkende, at partiet ikke havde været opmærksom på netop dette punkt i finansloven.
Dokumentation: Lukningen af fødestedet i Aasiaat fremgår klart i finansloven for 2019