IA ønsker bedre barselsforhold
Der skal fødes flere børn her i landet, og derfor skal forholdene for børnefamilier kortlægges. Det mener formanden for IA Sara Olsvig.
Hun konstaterer i sit forslag, at barselsforholdene i Grønland er ringere end i de øvrige nordiske lande, og det er ikke godt, når der i fremtiden bliver flere ældre og færre på arbejdsmarkedet.
Derfor ønsker IA, at Naalakkersuisut laver en redegørelse, der blandt andet skal undersøge muligheden for oprettelsen af en barselsfond, noget som partiet foreslog oprettet i 2013 - her blev forslaget dog afvist af Naalakkersuisut med henvisning til arbejdsmarkedets parters forhandlingsret.
Barselsorlov i Grønland
Retten til barselsorlov er sikret i lovgivningen, som sikrer følgende minimumsrettigheder for lønmodtagere:
- Moderen har ret til graviditetsorlov to uger før og 15 uger efter fødslen(19 uger hvis kvinden føder tvillinger eller flere børn)
- Faderen har ret til tre ugers barselsorlov indenfor de første 15/19 uger efter barnets fødsel.
- Forældrene har ret til orlov i 17 uger i forlængelse af de første 15/19 ugers barselsorlov
Kilde: Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
En redegørelse på området kan Naalakkersuisut dog godt støtte:
- Måske kan vi lære noget fra andre nordiske samfund, ikke mindst set i lyset af, at alle de nordiske samfund oplever samme demografiske udvikling: Der bliver flere ældre, og færre på arbejdsmarkedet til at sørge for dem, sagde Vittus Qujaukitsoq, naalakkersuisoq for arbejdsmarked, om forslaget.
De øvrige partiers ordfører var også positive over for Sara Olsvigs forslag:
- Vi er meget glade for at forslagsstilleren har taget dette forslag op, lød det blandt andet fra Suka K. Frederiksen fra Siumut.
Hun ønsker blandt andet at kigge på, om børnefamilier kan tilbydes kortere eller mere fleksibel arbejdstid, der
Barselsorlov i Danmark
Også i Danmark er der lovgivet om ret til barsel, og lønmodtagere har følgende minimumsrettigheder. Her har forældrene mulighed for en væsentlig længere orlov.
Moderen har ret til graviditetsorlov fire uger før og 14 uger efter fødslen.
Ret til forældreorlov i to sammenhængende uger efter fødslen.
Ret til forældreorlov på 32 uger, som forældrene kan dele. Denne orlov kan forlænges til 40 uger.
Kilde: Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
tilgodeser børnefamiliernes behov for at hente og aflevere børn i institutioner.
Samtlige partier støttede forslaget om en redegørelse, og det er nu blevet sendt videre til Erhvervsudvalget.