VIDEO I dag udkommer årets julemærke

De malerier og kunstværker, som har dannet grundlag for motiver til julemærkerne, selv dronning Margrethes julemærke i silke, kan fra i dag ses på Nationalmuseet i Nuuk.
Skrevet af Pipaluk Høegh
28. oktober 2015 13:17

- Lad os begynde med tegningen, som blev brugt som det første motiv i julemærket. Det her er Grønlands første julemærke fra 1974, Jens Rosings værk, meget betagende, siger Manumina Lund Jensen museumsinspektør.

Læs også Her er årets Julemærke

Men også nyere mærker udstilles.

- Malînánguak M. Mølgaard vandt med sit betagende maleri til julemærke 2012. Det har titlen Arktiske Børn. Vi kan se østgrønlandske klædedragter, vestgrønlandske klædedragter og thuleboernes klædedragter, siger Manumina Lund Jensen.

Læs også Kronprins Frederik afslører julemærke

Det har været vigtigt for dem at udstille de malerier og kunstværker, som har dannet motiv for julemærkerne. Nogle er religiøse motiver, andre har motiver fra kultur og sagn, men også malerier med familien, som motiv bliver udstillet. Grønlands natur og dyr bruges ligeledes ofte som motiver på julemærket.

Julemærken præsenteres i dag kl. 15 denne onsdag.