I dag starter debatten om forfatningskaos - igen
I april landede den. Grønlands første udkast til sin egen forfatning til den dag, hvor landet bliver selvstændigt.
Den var undervejs i seks et halvt år og kostede 30 millioner skattekroner.
Og så lå den der, forfatningsudkastet, fredag 29. april. Der var fest og fejring, taler og sang - men ingen havde tilsyneladende en plan for, hvad der så skulle ske.
Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), skubbede ansvaret over på Inatsisartut. Og daværende formand for Inatsisartut, Kim Kielsen (S), vurderede ikke, at det er formandsskabets ansvar.
Heller ingen i befolkningen havde været involveret i løbet af de seks et halvt år, og de interesserede måtte selv google sig frem til den 278 sider lange betænkning på kommissionens egen hjemmeside for at læse det.
KNR har uploadet hele forfatningsforslag her
Selv naalakkersuisuts egne partier var ude med riven. For kunne det virkelig være meningen, at 30 millioner skattekroners arbejde bare skulle samle støv?
Det skal politikerne debattere i Inatsisartut i dag.
Borgerinddragelse... nu
De to største partier fører an. Både Inuit Ataqatigiit og Siumut har lavet såkaldte beslutningsforslag, altså oplæg til politisk debat om, hvordan dælen det historiske forslag til en grundlov kan komme op ad skuffen igen.
Inuit Aaqatigiit kræver – nu – at der kommer borgerinddragelse.
"Inatsisartut har desværre ikke - i forbindelse med kommissionens nedsættelse - forholdt sig til, hvorvidt eller i hvilken form Inatsisartut skal behandle kommissionsbetænkningen. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at arbejdet indbefatter dialogmøder med borgere, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer, suppleret med borgeroplysning," lyder det i IA's oplæg.
Folkeafstemning
Siumut går skridtet videre og vil have en folkeafstemning.
Noget af den kritik, som har ramt Forfatningskommissionen, er, at den ikke har rejst rundt i landet og involveret folk i de mere end seks år, hvor forfatningsudkastet blev til. Blandt andet på grund af corona-pandemien. Så den forfatning, som er tænkt til at være vores alles første grundlov, er altså blevet til i et lukket kontor i hovedstaden.
"Forfatningskommissionens betænkning skal sendes ud til folk i en trykt og letlæselig udgave. Hvis opgaven gennemføres på en sober måde og med en god inddragelse, er Siumut ikke i tvivl om, at et markant flertal af befolkningen vil bakke op omkring forfatningen,” lyder det fra partiet.
"Efter endt dialog med og iblandt befolkningen vil vi skulle forholde os til den egentlige folkeafstemning," skriver Siumut.
