Hvem er den typiske gerningsmand ved et drab?
I 2024 blev der begået fem drab her i landet. Det tal gør, at året er helt gennemsnitligt, fortæller politidirektør ved Grønlands Politi, Bjørn Tegner Bay.
Alligevel har drabene fået KNR til at undersøgt drabssager fra 2020 og frem til i dag for at se på gerningsmanden, for hvem er personen bag et drab?
Kigger man ned over sagerne, er der nogle træk hos gerningsmanden, der går igen, selvom det er vidt forskellige mennesker.
Det fortæller Nanna Hildebrandt, der er privatpraktiserende psykolog og ansat i anstalten i Nuuk, Naja Joelsen, der er forsvarsadvokat med godt 20 års erfaring, og politidirektør Bjørn Tegner Bay.
De tegner tilsammen et billede af en gerningsmand, der er:
- Drabet er ofte et jalousidrab, hvor gerningsmanden har indtaget alkohol og handler i affekt. Ved det typiske drab er både gerningsmand og offer i midten af 30’erne.Og langt de fleste drab sker i nærmiljøet. Offeret kan være en ægtefælle, kæreste, ekskæreste eller hendes nye partner, siger politidirektør Bjørn Tegner Bay.
Og den 35-årige mand har ofte en svær barndom bag sig, supplerer psykolog Nanna Hildebrandt.
- Ofte er gerningsmanden en, der har en hård opvækst bag sig, og som har formet en personlighedsstruktur, der gør det svært for ham at passe ind med andre mennesker og skabe meningsfulde relationer, siger hun.
- Han kan have svært ved at forstå andre menneskers tanker og følelser og har måske ikke en særlig stor interesse for andres tanker eller følelser. Han kan have svært ved at se sig selv udefra og stoppe reaktionen, der fører til drabet, før han udfører handlingen, fortæller hun.
Den svære barndom kan ofte betyde, at det er svært for den typiske gerningsmand at finde rodfæste i tilværelsen, fortæller forsvarsadvokat Naja Joelsen.
- Mange gange kommer gerningsmændene fra andengenerations omsorgssvigtede familier. Det er nogen, som ikke har fundet rodfæste eller stiftet familie. De har ikke nogen uddannelse, og de har formentligt heller ikke gennemført folkeskolen. De er rodløse mænd, hvor systemet ikke har grebet fat i dem på et tidligere tidspunkt.
- Ofte kender systemet dem godt, fordi de har startet med at være småkriminelle, og familierne er kendt i systemet også, siger hun.
I løbet af de kommende dage bringer KNR en artikel, hvor Bjørn Tegner Bay, Nanna Hildebrandt og Naja Joelsen sætter flere ord på profilen af en gerningsmand i en drabssag.
