Polar Seafood om Doris J. Jensen: Hun spreder farlig misinformation

Da fiskeriloven sidste fredag blev diskuteret i Inatsisartut, kaldte Doris Jensen (S) de fiskere, som har lånt penge af Polar Seafood, for slaver. Det skuffer selskabets direktør.
Bent Salling er direktør i Polar Seafood. Han mener, at de tager et samfundsansvar i selskabet. Derfor skuffer Doris Jensens udtalelser ham. Foto © : KNR / Johannes Olsen
15. maj 2024 13:14

- Fiskerne vil også få en sikkerhed, fordi de i øjeblikket, når deres motor går i stykker, uundgåeligt må låne penge fra de store selskaber og dermed bliver bundet af dem. Med andre ord bliver de slaver. Det er dårligt. Og det vil vi stoppe.

Sådan sagde Doris J. Jensen (Siumut) i Inatsisartut-salen under 2. behandlingen af fiskeriloven 10. maj.

Det gjorde hun med henvisning til Polar Seafood, som har lånt penge til de kystnære fiskere, som ikke har kunnet låne penge i banken til at købe både.

Og det er en udtalelse, der i den grad er faldet modtageren af møgfaldet for brystet.

Bent Salling, der er direktør i Polar Seafood, er fortørnet over, at man kaster den slags beskyldninger efter et firma, som forsøger at bidrage til fællesskabet:  

- Man bliver virkeligt personligt truffet. Man bliver jo kaldt slaveholder. Og jeg mener absolut ikke, det er passende, at man kalder samarbejdspartnere for slaver.  

Skuffende sviner fra Siumut

Faktisk mener Bent Salling ikke kun, at det er en udtalelse, som rammer ham og hans virksomhed. Den slags går ud over hele samfundet.

Hvilken en folkevalgt, ifølge ham, burde forstå. Derfor er han også ekstra skuffet over Doris Jensens udtalelse:

- Hun er valgt og har en meget vigtig position. Og når hun skal tage beslutninger, burde hun gøre det på baggrund af korrekte oplysninger. Derfor er hendes udtalelser virkelig skuffende.

Bent Salling går så langt som at kalde Doris J. Jensens udtalelse for misinformation.

Fakta om fiskeriloven

I ikke mindre end 20 år har en ny fiskerilov været på vej.

Den, der gælder nu, er fra 1996, og der har været lavet mange tilføjelser eller ændringer siden da. 

I 2021 kom Fiskerikommissionen med en række anbefalinger til, hvordan fiskeriloven kan se ud.

Embedsmændene i Departementet for Fiskeri lavede et forslag til en ny lov. Høringsfristen sluttede onsdag 24. januar 2024.

Både lokalpolitikere og fiskere rasede over, at de ikke kunne nå at tage stilling til lovforslaget på otte uger.

Sidst i marts afleverede Kim Kielsen (S), naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, det endelige fiskerilovforslaget til Inatsisartut.

Under forårssamlingen skal Inatsisartut behandle fiskeriloven.

Særligt da hun senere i sin tale i Inatsisartut beskyldte Polar Seafood for at kanalisere penge ud af Grønland:

- Det er intet hold i hendes påstand om, at vi fører penge ud af landet. Jeg synes ikke, det er passende, at politikere med ukorrekte oplysninger sviner os til.

Doris trækker i land

Doris J. Jensen har ikke haft mulighed for at stille op til et interview med KNR, men skriver i en mail:

- Jeg holder fast i min bemærkning om, at fiskeriet kan bidrage mere til landets økonomi, og jeg mener, at de senest udtalelser understøtter det, jeg har sagt. Hvis andre har en anden mening, respekterer jeg det, skriver hun og fortsætter:

- I min bemærkning i Inatsisartut om fiskerne brugte jeg ordet "slavegjorte", hvilket jeg naturligvis beklager meget. Det var faktisk ikke meningen, at det skulle forstås på den måde, men jeg har udtalt mig sådan under en ophedet debat og i et øjebliks iver for at forsvare fiskerne.

Den forklaring giver Bent Salling dog ikke meget for. Han mener stadig ikke, at hun kan være bekendt at komme med den slags udtalelser i Inatsisartut-salen:

- Det er så skuffende. At man kan tillade sådanne udtalelser i landets fornemste forum. Der er overhovedet ikke slaveri i dagens Grønland.