Høring i Folketinget sætter inuits rettigheder under lup
Da FN’s rapportør for oprindelige folks rettigheder for tre år siden rejste rundt i Danmark og Grønland for at undersøge, hvordan de to lande har indført FN’s rettigheder for oprindelige folk, var kritikken til at føle på.
Den daværende rapportør, José Francisco Cali Tzay, rettede efterfølgende en skarp kritik af Danmark. For selvom rettighederne blev vedtaget i 2007, så udsættes grønlændere i Danmark i høj grad for diskrimination og racisme i mødet med danske myndigheder, sagde den guatemalanske diplomat efter rejsen.
Selvom tre år er gået siden da, så er der fortsat problemer i mødet med danske myndigheder. Det står klart efter en høring i Folketinget onsdag i sidste uge, der netop satte lys på grønlænderes rettigheder.
Over 100 mennesker var dukket op til høringen, som Grønlandsudvalget havde taget initiativ til i forbindelse med den danske regerings handleplan mod racisme.
- Det er klart, at der er grønlændere i Danmark, som oplever diskrimination og racisme, at blive kaldt dumme ting og ikke føler sig respekteret og anerkendt, sagde Julie Rademacher, der er forperson for Uagut - Landsorganisationen for Grønlændere i Danmark.
Ikke nok opmærksomhed
Julie Rademacher var at finde i programmet sammen med den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, forperson for Inuit Circumpolar Council, Sara Olsvig, lederne af De Grønlandske Huse i Danmark og Ivalo Lyberth fra Tikiusaaq og Fællesforeningen Inuit.
Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, lagde under høringen vægt på de særlige rettigheder, som inuit har i Danmark. Der er nemlig internationale konventioner, der understreger, at Danmark har en særlig forpligtigelse til at sikre rettigheder for oprindelige folk.
Alligevel er der ifølge direktøren et godt stykke vej før, at de er implementeret.
- Vi er der ikke endnu. Der er særlige rettigheder i forhold til, at man kan bevare sit sprog og kultur og særlige forpligtigelser fra dansk side til, at man ikke bliver diskrimineret, og der ser vi jo desværre, at der er noget, som ikke er, som det skal være.
Hvad er det Danmark sakker bagud med, når det kommer til at overholde inuits rettigheder?
- Der har ikke været tilstrækkeligt opmærksomhed på de særlige forpligtigelser, man har over for oprindelige folk. Noget af det vi hører er, at inuit i Danmark oplever diskrimination, at kendskabet til det moderne Grønland er for begrænset i Danmark, siger Louise Holck.
Arbejde for forsoning
Spørger man IA’s folketingsmedlem, Aaja Chemnitz, der er formand for Grønlandsudvalget, er hun enig i, at den danske regering halter bagud, når det kommer til systematisk at sikre bedre rettigheder for grønlændere.
Hvor vil du gerne have, at den danske regering kommer mere på banen?
- Hvor meget tid har du, spørger Aaja Chemnitz med et lille smil og fortsætter:
- Vi har lavet et hav af initiativer, så der er sket meget på de tre år, men der er stadig et kæmpe behov.
Det er dog ikke den danske regering, der har taget initiativet, lyder det fortsat.
- Det er udelukkende på initiativer vi har taget fra IA i Folketinget og som man generelt har taget fra Grønland, siger hun.
IA-politikeren fremhæver, at der er sket forbedringer, når det blandt andet kommer til oplysning til fagpersoner i Danmark, bedre adgang til modersmålsundervisning, en enhed, der arbejder med ligebehandling af grønlændere i Danmark, og handlingsplanen mod racisme – som høringen var en del af.
Alligevel er der fortsat meget at arbejde for, når en ny dansk regering er dannet efter folketingsvalget.
- Det, jeg tager med mig fra høringen, er, at vi skal arbejde meget mere med et nationalt mindretal, og hvad det konkret vil betyde for grønlændere at være det.
- Den anden ting er, at der efterlyses en forsoningsproces mellem Grønland og Danmark. Det var meget tydeligt, at det var efterspurgt at tilhørerne, siger hun.
Den danske statsminister, Mette Frederiksen, udskrev valg til Folketinget torsdag i sidste uge – dagen efter høringen. Aaja Chemnitz oplyste, at hun efter snart 11 år på posten ikke genopstiller til Folketinget.
‘Undskyld’
Netop spørgsmålet om, hvorvidt grønlændere skal anerkendes som et nationalt mindretal, er noget som Uagut taler varmt for. Samtidig mener Julie Rademacher, at ‘det moderne Grønland’ bør være mere på dagsordenen blandt danskerne for at komme fordomme til livs.
Men der er også en positiv udvikling i gang, fortsætter hun, efter at Grønland er blevet centrum i den geopolitiske krise med USA.
- Alt det fokus der har været på Grønland, har gjort, at rigtig mange danskere har skiftet holdning. Nu oplever vi også masser af kærlighed og anerkendelse, at danskere kommer hen på gaden eller møder vores medlemmer og siger ‘undskyld for alt det, vi har gjort i kolonitiden’, fortæller Julie Rademacher.
Et langt sejt træk
Også direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, oplever, at den geopolitiske krise har resultereret i, at der nu er mere fokus på grønlænderes rettigheder.
- Man har større fokus på forholdene for grønlændere i Danmark. Der er større lydhørighed i forhold til de anbefalinger, vi kommer med. Betyder det, at man fuldt ud lever op til FN’s specialrapportørs anbefalinger? Nej. Men det er fair at sige, at der er en forøget politisk interesse i forhold til at få håndteret nogle af de her problemstillinger, siger hun.
Mange af de problemstillinger, der blev nævnt på høringen, som mangel på tolkning og bedre oplysning til fagfolk, er de samme problematikker vi talte om for tre år siden. Hvad er det konkret, der skal til for at komme det til livs?
- Der er behov for et langt sejt træk og en genuin politisk velvilje. Det er ting, man ikke får løst over natten, men hvor der er behov for, at der bliver sat systematisk ind.
Hvad anbefaler I?
- Institut for menneskerettigheder opfordrer til, at man på forskellige vis følger op på de anbefalinger, der er fra FN’s specialrapportør og i højere grad, får identificeret, hvad det egentlig er for nogle barrierer, der er for grønlændere i Danmark. Der skal være en politisk velvilje til få håndteret de her problemstilling, for Danmark har en retlig forpligtigelse til at sikre inuits rettigheder, siger Louise Holck.
