Imivik er navnet på det nye flaskevand.Foto: Greenland Water Bank ApS

Hardenberg og Wæver bag nyt Qeqertarsuaq-vand

Nyt luksusvand på flaske bliver muligvis lanceret om et par uger. Tidligere departementchef i formandens departement Svend Hardenberg og Siumut-borgmesteren i Kommune Kujalleq, Jørgen Wæver Johansen, lancerer nyt flaskevand fra Lyngmarkskilden i Qeqertarsuaq.

- Vi har jo gået og savnet det gode vand fra Qeqertarsuaq, og igennem lang tid har vi forsøgt at få det stablet på benene.

- Nu er vi endelig kommet så langt, at at vi kan sige, at vandet fra Qeqertarsuaq, som er blevet tappet på containere, er på vej til Nuuk, for at blive puttet på flasker her, siger Svend Hardenberg til KNR.

Han er bestyrelsesformand i Greenland Invest, firmaet bag det nye kildevand, som skal sælges under navnet Imivik.

Læs også Avis: Kildevandsprojekt er en fiasko

Læs også Luksusvand også ramt af stenskred

Vandet vil, ifølge Greenland Invest, første være tilgængelig i Nuuk, men så snart det er fragtet ud til de andre steder i Grønland, vil det også være tilgængeligt i resten af landet.

Lige nu venter Greenland Invest på grønt lys fra Nuuk Imeq, der skal godkende om vandet er rent nok til salg.

- Vi regner med i løbet af første uge eller anden uge af juni at have de første flasker til salg ude i butikkerne, hvis at kvalitetstesten viser, at vandet er godt nok til at blive kørt igennem Nuuk Imeqs flaskelinje, siger Svend Hardenberg, der forventer svar på testen senest om en uge.

Vandet indgår i Nuuk Imeqs returpantssystem, og ankommer fra Qeqertarsuaq til Nuuk i dag, fredag.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl