Hardenberg fyret som departementschef
Hardenberg blev hentet ind som departementschef under Aleqa Hammond for lidt under to år siden. På det seneste er han blevet kritiseret i en række forskellige sager bl.a. i forbindelse med den mistede servicekontrakt på Pituffik.
Søren Hald Møller, som tidligere haf haft en lignende stilling i det daværende Hjemmestyre, er blevet konstitueret som Hardenbergs afløser.
Hald Møller kommer til Kielsens departement fra en stilling som styrelseschef i Miljøstyrelsen for Råstofområdet. Han har ligeledes fungeret som departementschef i Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet.
Formandens Departement har ikke yderligere kommentarer til fyringen, da der er tale om en personalesag.