Hans Grønvold fandt Qilakitsoq-mumierne: Vi holdt øje med graven

Uummannarmiu Hans Grønvold gik som 19-årige på rypejagt, som han havde gjort så mange gange før.

Men midt ude i fjeldet lå nogle flade sten, der skilte sig ud og stjal hans opmærksomhed.

- Jeg tog en af stenene op, og så kunne jeg se, at der var mennesker inde under stenene. Jeg kiggede lidt efter, og så kunne jeg se, at de var meget velbevaret. De var ikke rådnet eller gået til, fortæller Hans Grønvold over en telefon fra Uummanaq.

Det er i år 50 år siden, at han fandt de otte Qilakitsoq-mumier fra 1400-tallet, som i dag er nogle af landets mest berømte mennesker. Iklædt skindtøj, tomme øjne og visnede tatoveringer ligger til frit skue på Nationalmuseet.

Men der skulle gå seks år, hvor Hans Grønvold og hans bror passede graven, mens de ventede på, at mumiernes videre skæbne skulle vurderes af professionelle arkæologer.

- Vi passede den sådan, at vi holdt det hemmeligt, og så holdt vi øje med, at stenene ikke ændrede sig, for vi vil gerne have, at luften skulle være som den er, siger Hans Grønvold.

Og det skulle vise sig, at være det korrekte valg.

Høj levealder og tatoveringer

De velbevarede mumier har nemlig givet vigtig viden om vores forfædre og den gamle Thule-kultur.

Desuden har mumierne blandt andet vist, at levealderen i Grønland og Arktis var højere end i Skandinavien.

Også i dag bliver mumierne hyppigt studeret af forskere og studerende.

Det fortæller museumsinspektør ved Nationalmuseet Hans Lange.

- Man fandt ud af, at nogle af kvinderne var tatoveret i ansigtet, og der er også lavet nogle specielle optagelser, så man kan se, hvordan tatoveringerne er lavet, og hvilke streger der er lavet. Så det betyder meget i dag for unge, for den grønlandske inuit-identitet, at man begyndte at bruge tatoveringerne igen, siger Hans Lange.

Bedre opbevaringsforhold

I dag ligger fire af mumierne, tre kvinder og et seksmåneder gammelt spædbarn på Nationalmuseet i Nuuk, mens de resterende fire mumier er opbevaret på Panum instituttet i København.

Selvom Nationalmuseet har et ønske om, at mumierne bliver bragt hjem, kræver det andre forhold at opbevare alle mumierne, som Grønland endnu ikke har.

- Det kræver en politisk handling. Hvis politikerne ønsker, at tingene kommer tilbage, så er det også dem, der skal bevigle penge til nye opbevaringsforhold i Grønland, siger Hans Lange.