Handicaptalsmand om socialområdet: Det er hele familier, der knækker
- Det er et alvorligt og generelt problem for alle kommuner, at retssikkerheden for borgere med handicap er truet, når det gælder sagsbehandlingen i kommunerne.
Sådan udtalte handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq sig for nyligt i en pressemeddelse, efter at det i sidste måned kom frem, at Qeqqata Kommunia ikke havde efterlevet loven. Det betød, at et barn ikke fik den støtte, somd et havde brug for.
LÆS OGSÅ Ombudsmand: Qeqqata Kommunia har begået talrige og meget alvorlige fejl
Qeqqata-sagen er en af de mere alvorlige sager på socialområdet - men det er langt fra den eneste sag, hvor filmen er knækket, mener handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen. Hun fortæller, at Tilioq igen og igen oplever borgere, der bliver svigtet af systemet.
Hele familier knækker
Fra 8. november 2017 til 14. maj 2020 modtog Qeqqata Kommune otte underretninger om et barns mistrivsel.
Barnet var ved sagens start kun ni år.
For eksempel underrettede en psykolog kommunen om, at barnet var vendt tilbage til et mindre udviklet stadie i den psykologiske udvikling. Og en bekymret overlæge underrettede, at barnet udviste selvskadende adfærd og led af selvmordstanker.
Allerede siden den første underretning burde kommunen have vurderet, om der var grundlag for at iværksætte en socialfaglig undersøgelse.
Ifølge børnestøtteloven skal kommunen nemlig foretage en sådan vurdering senest 24 timer efter, at den har modtaget en underretning.
Men det skete aldrig, og derfor har kommunen i alvorlig grad forsømt at efterleve de lovregler, der sikrer, at børn og unge bliver tilbudt støtte.
- Helt overordnet fungerer det rigtig dårligt på handicapområdet. Der er mange borgere, der bliver svigtet, og der sker rigtig mange fejl, og tit går sagerne helt i stå, siger handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen.
Helt generelt ser hun en masse tendenser, som Tilioq ikke er tilfredse med. For eksempel modtager institutionen henvendelser fra folk, der oplever, at sagsbehandlingen vender sig mod dem.
- Nogle gange vender tingene sig direkte mod dem, så de nærmere får problemer i stedet for at få hjælp, fortæller hun.
Ifølge talsmanden er der mangel på stabile sagsbehandlere, der har viden, erfaring eller uddannelse nok til at tage sig af sagerne. Og det betyder, at borgerne er i svigtets sigtekorn.
- De større konsekvenser er jo, at det er hele familier, der knækker. Det har konsekvenser for hele familien på den måde, at det starter som et mindre problem. Men i og med at kommunerne ikke tager sig af problemerne, så vokser og spreder de sig, fortæller Anja Hynne Nielsen.
Ukorrekt sagsbehandling går udover de ældre
Ældretalsmand Inga Egede er også utilfreds med, hvordan ældresagerne på socialområdet bliver håndteret.
- For det første er det en langsom sagsbehandling. For det andet er det meget ofte en ukorrekt sagsbehandling i henhold til loven, siger hun.
LÆS OGSÅ Ældretalsmand: Plejehjemsbeboerne i Upernavik er i livsfare
Ifølge ældretalsmanden betyder det, at mange ikke får den hjælp, de har krav på. Og det skyldes blandt andet, at folk ikke altid modtager skriftlige svar på sagsbehandlingen.
- Det sker ret ofte, at kommunerne ikke svarer skriftligt, men bare mundtligt. Så har folk faktisk ikke nogle papirer på, hvorfor tingene ændres, eller hvorfor de ikke får den hjælp, de har ret til, siger ældretalsmand Inga Egede.
Ældretalsmanden fortæller også, at der er forskel på sagsbehandlingen i bygder og byer. Hun peger på, at mange af de fejl, som de oplever, kommer fra bygder, hvor der kun sidder én eller få sagsbehandlere til at håndtere mange sager.
- Manglende vilje eller prioritering
Handicaptalsmanden er opmærksom på, at kommunerne mangler både ansatte og uddannede på de forskellige socialområder.
I Kommune Kujalleq er det for eksempel kun hver ottende sagsbehandler på børne- og ungeområdet, der er uddannet socialrådgiver til. Og i Avannaata Kommunia er det kun lidt mere end hver sjette sagsbehandler på området, der bliver varetaget af en uddannet socialrådgiver.
LÆS OGSÅ Børne- og ungeområdet: For mange sager til for få hænder
- Vi synes bare ikke, at det er nogen undskyldning, for det er noget, der har været kendt i årevis, siger Anja Hynne Nielsen.
Det er nødvendigt at stikke et spadestik dybere, når man skal finde roden til de mange og gentagne problemer på området, mener hun.
- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det også må handle om manglende vilje eller prioritering oppefra.
- Det er jo i virkeligheden dem med magt og ansvar, som skal kigge alvorligt og seriøst på det her problem, og som skal turde at skabe de forandringer og løsninger, der skal til, fortæller handicaptalsmanden.