Ældretalsmand: Plejehjemsbeboerne i Upernavik er i livsfare
Elevatoren på plejehjemmet i Upernavik har været i stykker i to år.
Det har betydet, at seks beboere i kørestol ikke kan komme ud af bygningen, medmindre de bliver båret ned ad trappen fra anden sal, som er den øverste etage på plejehjemmet.
En af dem, Berthe Kristensen, har været uden for sit værelse to gang i løbet af to år.
- Beboerne har været i fare i alt for lang tid, det er ikke holdbart - der må gøres noget, siger ældretalsmand Inga Egede til KNR.
For hvad nu, hvis bygningen begynder at brænde? Ældretalsmanden er i hvert fald i tvivl om, hvorvidt de seks beboere i kørestol kan bæres hurtigt ned ad trapperne, hvis flammer får fat i plejehjemmet.
- Når én beboer skal bæres ned af trapperne af fire personer, er det begrænset hvor hurtigt, alle beboerne kan flygte hurtigt ud af bygningen, konkluderer hun.
Ældretalsmanden var på besøg på plejehjemmet i maj, hvor hun også så brandtrapperne. Og det er på baggrund af dét, hun nu vurderer, at de ældre er i stor fare.
Må stadig vente
En ting bliver dog fikset, for elevatoren bliver repareret i midten af oktober.
Det lovede Bendt B. Kristiansen, der er formand for Familieudvalget i Avannaata Kommunia til KNR i torsdags.
LÆS OGSÅ Jenny Hansens mor har været udenfor alderdomshjemmet to gange på to år
Problemet med den er, at den er så gammel, at det er svært at finde reservedele til den. Nu er der fundet nogle reservedele i Italien - og der kommer reparatørere til Upernavik, som kan reparere den.
Det er bare ikke godt nok, siger Inga Egede.
- De ældre beboere har ventet og været i livsfare de sidste to år, de kan ikke vente én måned mere, siger hun.
- De skal ikke vente i længere tid. Hvis elevatoren ikke kan repareres hurtigst muligt, må beboerne i kørestol flyttes, så de får bedre flugtmuligheder. Det nødvendigt at flytte de beboere, der ikke er så gangbesværede, til den øverste etage, siger hun.
Afvist
Men det bliver klart afvist af kommunen.
- Alle beboerne i de forskellige afdelinger har hvert deres behov. Derfor giver det ikke mening af flytte rundt på beboerne, skriver Aviâja Madsen, der er direktør i Familieforvaltningen, i et skriftligt svar til KNR.
Det har ikke været muligt for KNR at få et interview med direktøren.