GUX-elever om Kvindernes Kampdag: Der burde ikke være nogen forskel
På GUX i Nuuk er der dømt frokostpause. Det dufter af pølsehorn og pasta, og kantinen runger af stemmer fra elever, der sidder i grupper om de hvide runde borde.
Om et af bordene har Melanie Fjordside, Fiona Ostermann, Tullerunnaq Rasmussen og Sandie Olsen lige sat sig.
De går alle på tredje årgang og har dermed ikke mange frokostpauser på gymnasiet tilbage efterhånden.
Udover at gå i gymnasiet og udover at være venner, er de alle sammen kvinder.
I dag er det 8. marts og dermed Kvindernes Internationale Kampdag. I den anledning har KNR denne uge været forbi GUX for at tale med eleverne om, hvad de tænker om ligestilling og køn i Grønland.
Kvinder kan godt
- Jeg tror ikke, der er så mange, der fokuserer på det.
Det siger Fiona Ostermann på 18 år, da KNR spørger, om Kvindernes Kampdag er noget, hun og de tre andre om bordet går op i.
På trods af, at ingen af veninderne har tænkt synderligt meget på 8. marts, har en del af dem noget på hjerte, når det kommer til ligestilling mellem mænd og kvinder. Flere af dem har prøvet at føle sig forskelsbehandlet på grund af deres køn. På den ene eller anden måde.
- Jeg har ofte fået at vide, at jeg skulle gå hjem og lave mad og passe børn. Også selvom det ikke have noget at gøre med konteksten eller det emne, man snakkede om, fortæller Melanie Fjordside på 19 år.
- Og så føler man sig jo lidt påpeget på sit køn, tilføjer hun.
Over for hende sidder Sandie Olsen på 18 år. For hende er ligestilling noget, hun ofte tænker på til daglig. Især på arbejdet, som hun passer i fritiden.
- På arbejdet vil de ofte have, at mændene laver de svære opgaver, fortæller hun.
Hun forklarer, at en opgave, der ofte bliver set som "en mandeopgave" kan for eksempel være at løfte en palle.
- Det tror de bare, at kvinder ikke kan finde ud af, siger hun.
Men det kan du godt?
- Ja, svarer Sandie Olsen og griner.
Tullerunnaq Rasmussen tænker, at hun gerne vil læse jura, når hun engang har holdt et par sabbatår efter gymnasiet. Hun fortæller, at hun faktisk allerede har fået lovet nogle praktikpladser. Så det kører for hende, siger hun.
- Jeg tror, der er mange, der tænker, at kvinder ikke kan blive jurister eller advokater, fordi det er et meget udfordrende arbejde.
- Jeg tror mange vil sige, at det kun er mænd, der kan holde til det.
Manglende fokus på køn
Kvinderne om bordet oplever ikke meget snak om eller fokus på køn og ulighed mellem kønnene i Grønland.
- Men jeg er nok heller ikke den, der leder efter det, tilføjer Melanie Fjordside.
På et tidspunkt falder snakken på lønforskellen mellem mænd og kvinder. Ifølge Grønlands Statistik tjente mænd 23 procent mere end kvinder gjorde her i landet i 2022.
Det synes Sandie Olsen er “helt vildt uretfærdigt”.
- Der burde ikke være nogen forskel. Det samme arbejde bliver lavet, og det bliver lavet lige så godt. Det giver bare ikke helt mening, siger hun.
En fredag som alle andre
De fire veninder har ikke tænkt på, at de skal lave noget for at markere Kvindernes Internationale Kampdag.
Fiona Ostermann skal være sammen med sin kæreste. Tullerunnaq Rasmussen har lukkevagt på arbejdet og får først fri klokken 22.
- Så jeg tager sikkert bare hjem og sover, siger hun og trækker på skulderen.
Sandie Olsen og Melanie Fjordside tror heller ikke rigtigt, at de skal markere dagen på nogen måde.
Ikke fordi de ikke vil, tilføjer Melanie Fjordside. Hun kender ikke til nogen arrangementer eller måder, som man kan markere dagen på.
- Jeg tror bare, der er så lidt fokus på den i forvejen. Og jeg tror også, det er derfor, at folk ofte glemmer den, afslutter hun.
