Hundeslædekusk Rita Inûsugtok: Vi kan sagtens udfordre mændene

Som barn blev Rita seksuelt misbrugt. I løbet af hendes opvækst har hun været sur og vred på mænd. Men hun følte, at hun overkom en del af vreden ved at vinde i et hundeslædevæddeløb, fortæller hun.
- Som barn blev jeg seksuelt misbrugt af en mand, og jeg har siden min opvækst besluttet mig for at gøre gengæld mod mænd, bare uden at være voldelig, siger Rita Inûsugtok. Foto © : Privat
08. marts 2022 16:09

I dag er det kvindernes internationale kampdag.

For Rita Inûsugtoq er det en dag, der faktisk ikke betyder så meget længere. Det gjorde den dog i 2013. For lige præcis på kvindernes kampdag var hun med til kvalifikation til grønlandsmesterskabet i hundeslædevæddeløb.

LÆS OGSÅ Rita til Avannaata Qimussersua

- På kvindernes kampdag var jeg med til kvalifikationsløb i nærheden af Kangaatsiaq, som den eneste kvinde, og vandt med mændene i hælene på mig.

Det fortæller den 37-årige Rita Inûsugtok stolt. Hun er født og opvokset i Ikerasaarsuk, men bor i dag i Maniitsoq. Og bedriften har gjort hende stærkere.

8.marts blev anerkendt af FN som den internationale kvindedag i anledning af det internationale kvindeår i 1975.

 

Den 8. marts er ligefrem helligdag i blandt andet Kina, Cuba, Makedonien, Uganda og Vietnam.

Der er dog en dybere mening med Rita’s glæde over sejren i en mandsdomineret sport. I lang tid har hun været ked af det og såret.   

- Som barn blev jeg seksuelt misbrugt som barn af en mand, og jeg har siden min opvækst besluttet mig for at gøre gengæld mod mænd, bare uden at være voldelig, siger Rita Inûsugtok.

 

Foto © : Privat

 

- Da jeg på kvindernes kampdag var med til hundeslædevæddeløbet, som den eneste kvinde, med alle mænd bag mig, og kom på førstepladsen, følte det som om, at jeg overkom den forfærdelige hændelse.

I 2012 fik hun slædehunde af sin far, og bare et år efter var hun med til grønlandsmesterskabet i hundeslædevæddeløb.

LÆS OGSÅ Rita Inûsugtoq sukkanniunnissaminut piareerpoq

Hun har været med til at konkurrere i grønlandsmesterskab i hundeslædevæddeløb i to omgange, og hun er i løbets historie den første kvindelige deltager.

- Da jeg var barn, dengang man ikke havde rindende vand, brugte jeg min fars hundeslæde for at hente vand, siger Rita Inûsugtok.

Det er meget vigtigt for hende, at man ser kvinder og mænd som lige. Derfor kan hun godt lide at arbejde med ting, som mænd typisk arbejder med, som for eksempel fiskeri.

- Man kan ikke benægte, at kvinder kan blive udfordret af det arbejde mænd laver, især det arbejde der kræver muskler. Men jeg prøver at vise at man godt kan det, fordi uanset køn, så bør vi kunne udføre det samme arbejde.