Nordisk Råds prisuddeling: Grønlandske norminerede gik tomhændede hjem

Det blev ikke til priser til grønlandske kunstnere og iværksættere ved dette års Nordisk Råds prisuddeling i Oslo tirsdag aften.
Her ses vinderne inden for de fem kategorier i Nordisk Råds prisuddeling 2023. I midten stå det nordske kronprinsepar. Foto © : Fartein Rudjord/norden.org
01. november 2023 08:58

Grønland trak desværre ingen priser hjem, da der tirsdag aften blev uddelt Nordisk Råds Priser i Operaen i Oslo.

Hvert år bliver der uddelt fem priser i forbindelse med Nordisk Råds session inden for litteratur, film, musik, miljø og børne- og ungdomslitteratur.

Kunstnere fra Grønland var normineret i alle frem kategorier, men måtte altså alle gå tomhændede hjem.

Blandt vinderne var i stedet den danske film "Viften", som handler om Danmarks kolonitid på De Vestindiske Øer i 1848 på St. Croix.

I juryens votering lyder det blandt andet, at skaberne bag filmen tør tage livstag med racisme og magtspil:

- De ser tilbage på historien, og det er ikke behageligt. "Viften" er en historie om en meget specifik del af den danske fortid, og samtidig lader den sig meget let relatere til vores aktuelle dilemmaer og til et globalt publikum.

Inden for musikgenren vandt den finske sanger og sangskriver, Maija Kauhanen, som laver musik inden for den finsk-karelske folketradition.

Hun vandt blandt andet foran det grønlandske band SIGU.

Også den grønlandske kunstner Naja Rosing-Asvid var nomineret til rådets Børne- og ungdomslitteraturpris for bogen "Pipa og Suluk går over stregen"

Prisen gik i stedet til islandske Eldgos af Rán Flygenring for en billedbog om, hvordan naturen påvirker mennesket.

Miljøprisen gik i år til det svenske firma Renewcell for deres løsning til at genanvende tekstilaffald. Virksomheden vandt foran genbrugsbutikken Pikumini i Nuuk.

Og sidst, men ikke mindst, vandt den svenske forfatter Joanna Rubin Dranger litteraturpris for den grafiske roman ”Husk os til live”.

Her var den grønlandske forfatter Katrine Rasmussen Kielsen normineret for bogen "Jeg har levet blandt ægte fjeldgængere".

Alle vindere modtager statuetten "Nordlys" og 300.000 danske kroner.