Grønlandske miljøorganisationer ærgrer sig over norsk ja til dybhavsminedrift

Tirsdag besluttede et flertal i det det norske Storting at sige ja til at udvinde mineraler på bunden af det arktiske dybhav mellem Norge og Grønland.

Men den beslutning er både ærgerlig og forkert, mener direktør i WWF (Verdens Naturfonden) i Grønland, Malene Lynge:

- Det er vi enormt ærgerlige over, fordi man ikke kender konsekvenser ved dybhavsminedrift særlig godt. Og det synes vi, at man skal undersøge til bunds, inden man begynder at eksperimentere, siger hun.

Ved hjælp af minedrift på dybhavsbunden kan man udvinde mineraler som eksempelvis kobber, zink og kobolt, der kan betyde store indtægter for Norge.

Men dybhavsminedrift er kontroversielt.

En række havforskere og miljøorganisationer har gennem længere tid påpeget, at der mangler viden om de miljømæssige konsekvenser fra den form for minedrift. Samtidig har Norges eget miljøministerium også påpeget, at der ikke et beslutningsgrundlag til at tillade minedriften, da der forsat mangler viden om miljøpåvirkningen.

Derfor er det også alt for risikabelt at sætte gang i minedriften, mener Malene Lynge.  

- Hvis der for eksempel skal foretages destruktive undersøgelser i det dybe hav, så vil det jo højst sandsynligvis påvirke det meget sårbare økosystem, som er på havets dyb. Og det kender man ikke konsekvenserne af.

- Hvis økosystemet i dybhavet føder fisk og marineliv til havet højere oppe, så kan det jo få en direkte konsekvens og en skadelige effekt på fiskebestandene og fiskenes evne til leve og reproducere, siger hun.

Også hos miljøorganisationen Oceans North Kalaallit Nunaat frygter man, at norsk dybhavsminedrift vil komme til at skade havmiljøet og dyrelivet i store dele af Grønland. Det fortæller direktør Jenseeraq Poulsen.

- Den nordatlantiske strøm går lige igennem det område, som Norge planlægger at lave dybhavsminedrift på. Og den strøm har forbindelse med polarstrømmen, som via Grønlandshavet har forbindelse til Østgrønland og en stor del af Vestgrønland.

Kan være ødelæggende for fiskeriet

Det er ikke kun med tanke på dyrelivet, at de to miljøorganisationer er bekymrede. For skader dybhavsminedriften havmiljøet, så kan det også gå ud over fiskeriet, og dermed Grønlands største indtægtskilde.

- Som vi ser det, er worst-case scenario et tab af værdifulde og sårbare arter i havet og på havbunden. Når naturtyper og levende ressourcer bliver tabt, så er økonomien også tabt, siger Jenseeraq Poulsen fra Oceans North Kalaallit Nunaat.

Den bekymring deler Malene Lynge fra WWF i Grønland.

- Man kan jo forestille sig, at de første, der vil blive påvirket, vil være fangere og fiskere i Østgrønland, og dem er der godt 100 af med erhvervsjagtbevis. Så det er jo det, vi frygter. Og i sidste ende, hvad vil det så få at betydning for landets vigtigste indtægt, som er fiskeriet?

Vil have et moratorium

De to grønlandske miljøorganisationer er langt fra de eneste, der er bekymrede.

En lang række lande, som blandt andre Sverige, Finland, Frankrig og Storbritannien, støtter derfor en global midlertidig standsning – et såkaldt moratorium - for udviklingen af dybhavsminedrift, indtil man kender konsekvenserne. Også EU-parlamentet har opfordret sine medlemslande til at tilslutte sig kravet om et moratorium.

Et krav, som WWF i Grønland også bakker op om.

- Vi ønsker et moratorium, for vi vil først undersøge, hvad de direkte konsekvenser ved dybhavsminedrift kan være, før vi tillader det.

 Og her skal Grønland gå forrest, mener Malene Lynge.

- Det er ikke Danmark eller Færøerne, der skal sætte den politiske dagsorden for, hvad retningen skal være her. Det er Grønland, der skal tage førertrøjen på, siger hun.