Grønlandsk luftfart under pres – men Air Greenland ser lys forude
Perfekt vejr over Nuuk – men flyene står stadig på jorden.
Passagerer, der skulle flyve direkte ud af hovedstaden, måtte nemlig i disse dage en omvej omkring Kangerlussuaq eller Narsarsuaq efter Trafikstyrelsen lukkede for udenrigstrafikken i landets internationale lufthavn.
For Air Greenland betyder det kaos i planlagte afgange – og for Greenland Airports betyder det politisk stormvejr, hvor IA forlanger bestyrelsen afsat og hvor også nalakkersuisut har fået nok – og varsler store konsekvenser.
Men hos Air Greenland trækker de vejret, efter de mere eller mindre er tilbage til normal operation igen, fortæller direktør Jacob Nitter Sørensen til KNR.
Alligevel er denne uges hændelse kun ét kapitel i et år, med en lang række udfordringer for grønlandsk luftfart.
- Altså i min verden, så er det der har været den helt store udfordring, det er, at vi simpelthen har hældt for mange fly og for mange mennesker ind i forhold til den kapacitet, der har været i lufthavnen, siger Jacob Nitter Sørensen.
For selskabet har konsekvenserne været til at tage og føle på: aflyste afgange, ombookinger, kompensationer, indleje af ekstra fly samt regninger for hotel og mad til strandede passagerer.
- Samlet set, så er det jo enorme omkostninger. Altså vi taler i 2025 alene, hvis vi tager både vejr- og lufthavnsudfordringer, så er det et trecifret millionbeløb, det koster Air Greenland, fortæller Jacob Nitter Sørensen.
Vejr og drift presser systemet
Når direktøren ser tilbage på året, peger han især på to faktorer, der har presset selskabet.
Den ene er vejret – altid en uforudsigelig faktor i Grønland, men i år særligt ekstremt.
- Vejret har været ekstraordinært dårligt i hele 2025. Og det er lige meget, om man taler med fiskere og fangere i Nordgrønland, forholdene i Sydgrønland, eller med luftfartsfolk eller fritidsfolk, så har vejret i 2025 i hele Grønland virkelig været dårligt. Og det påvirker selvfølgelig Air Greenland.
Den anden faktor er driftsproblemerne i Nuuk Lufthavn.
Ifølge Jacob Nitter Sørensen er det ingen hemmelighed, at opstarten har været præget af uregelmæssigheder, som i kombination med vejret har tappet selskabets ressourcer.
- De ressourcer vi ellers har til at samle op og lave ombookinger osv., de er simpelthen blevet spist op af den her ekstraordinære irregularitet, fortæller han.
Men hos Air Greenland har man fortsat tillid til, at Greenland Airports får styr på driften. Og samtidig giver lavsæsonen der venter lige rundt om hjørnet et tiltrængt pusterum.
Men roen bliver kortvarig. Allerede næste år åbner to nye lufthavne i Ilulissat og Qaqortoq, og her er bekymringen, at problemerne kan gentage sig.
- Det er en stor bekymring. Og det er vi også i tæt dialog med Nuuk Lufthavn omkring, hvordan vi kan undgå, at åbningen af Ilulissat og Qaqortoq lufthavn næste år, bliver lige så kaotisk som Nuuk Lufthavn. Og det er Greenland Airports også lydhøre overfor, siger Jacob Nitter Sørensen.
Samtidig peger han på, at netop åbningen af de to lufthavne kan være med til at løse nogen af problemerne.
Især når lufthavnen i Ilulissat åbner, vil det være med til at lette presset fra den flaskehals, der i dag opstår, når alle passagerer til Nordgrønland skal rejse gennem Nuuk. Derudover vil et nyt instrumentlandingssystem samtidig gøre det muligt at lande i dårligere vejr, hvilket kan mindske aflysninger.
Politisk pres på Greenland Airports
Udfordringerne i Nuuk Lufthavn har ikke kun skabt problemer for Air Greenland, men også udløst politisk kritik og utilfredshed blandt rejsende og lokale.
Inuit Ataqatigiit kræver, at bestyrelsen i Greenland Airports bliver skiftet ud.
Ifølge partiets politiske ordfører, Mariane Paviasen Jensen, har selskabet haft lang tid til at forberede sig, men alligevel ikke formået at løfte opgaven. Hun kalder situationen ”stærkt utilfredsstillende” og understreger, at problemerne går ud over både passagererne og de ansatte.
Også naalakkersuisut har markeret deres utilfredshed. I et interview med KNR har landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen kaldt situationen ”uacceptabel” og påpeger at "hjulene drejer for langsomt i forhold til lufthavnen, som ellers skulle være til mere gavn."
Naalakkersuisut arbejder derfor på at indkalde til et ekstraordinær møde i Greenland Airports, hvor bestyrelsens fremtid er på dagsordenen.
Udtalelserne kommer netop på baggrund af denne uges midlertidige suspension af sikkerhedskontrollen i Nuuk for udenrigsrejsende.
Og selvom der hos Air Greenland er fuld tillid til at Greenland Airports nok skal komme problemerne til livs, ser man også den seneste uges udfordringer som et “wake-up call”, siger Jacob Nitter Sørensen.
- Vi har en rigtig god dialog med Greenland Airports og jeg tror, at den her hændelse, der har været nu, nok har åbnet øjnene for, at tingene måske har været lidt mere udfordrede, end bestyrelsen har været vidne om.
Kapacitetsloftet er nået
Trods et år præget af aflysninger, millionudgifter og pres på medarbejderne, fastholder Air Greenland, at luftfarten i Grønland gradvist vil finde et mere bæredygtigt leje.
Når lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq er blevet mere stabile, forventer selskabet en drift, der bedre kan modstå uregelmæssigheder.
Og så har 2025 har ikke kun været et år med udfordringer – men også et år præget af vækst, forandringer og udvikling.
- Hvis vi tager hele 2025, er det et år præget af kæmpe ændringer i den grønlandske infrastruktur. Vi har fået en ny lufthavn i Nuuk, en ny indenrigs fartplan, en ny udenrigsfartplan, nye aktører er kommet på banen og helt nye kunder er kommet til, siger Jacob Nitter Sørensen.
Men væksten har også afsløret et kapacitetsproblem. Ikke kun i luftfarten, men også i turismen generelt.
Strandede passagerer og for få hotelværelser har betydet, at gæster har måtte overnatte i lufthavnen, mens Air Greenland i enkelte tilfælde også har måtte indkvartere gæster i byens legeland.
- Problemet er, at vi har ramt kapacitetsloftet. Og så spiser vi (selskaberne, red.) bare af hinanden, og det er ikke økonomisk bæredygtigt, og det er jeg bekymret for, siger Jacob Nitter Sørensen.
Derfor håber han på investeringer i flere hoteller, som igen kan skabe mere flykapacitet og vækst i hele kæden.
- Og derfor har vi lavet partnerskaber med både SAS, United Airlines og Island Air, om at de gæster som de bringer ind, dem vil vi gerne flyve videre ud til både Sydgrønland, Østgrønland, Nordgrønland og Midtgrønland. Så det også både er med til at bidrage til vores indenrigsnetværk, men også er ude og bidrage til lokalsamfundene rundt omkring i Grønland rent økonomisk.
Kapacitetsproblemet mærkes ikke kun i luften og på land. Det gælder også til søs, hvor krydstogtturismen vokser markant.
De store skibe bringer tusindvis af passagerer med egne restauranter og hoteller om bord, og det skaber debat om, hvor meget værdi de egentlig efterlader i Grønland. Og det er noget man er opmærksom på hos Air Greenland.
- Derfor samarbejder vi primært med de mindre krydstogsskibe, som ekspeditionsskibene, som historisk set bruger mere tid i destinationen, lægger flere penge der og ofte overnatter før eller efter ombordstigning.
- Det er super attraktivt, både for os og for samfundet, for det bringer mere forretning ind i hele kæden, kan man sige. Så det vil vi gerne se mere af, og det er en måde at omgå kapacitetsudfordringen på.
Bedre tider i sigte
Efter en sæson med store udfordringer peger Jacob Nitter Sørensen på, at de kommende år skal bruges til at skabe en mere robust og langsigtet drift.
Lige nu befinder vi os i nogle hårde år, der skal gennemleves, før tingene falder mere på plads, fortæller han.
Og når lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq først er kørt stabile, vil det frigive kapacitet og skabe en mere robust drift.
- Jeg ser lidt 2025 og 2026 som nogle svære år, vi skal igennem, for at kunne komme på den anden side til noget, der ser lysere ud. Så der er lys for enden af tunnelen.
For Jacob Nitter Sørensen handler det nu derfor om at bevare et langsigtet perspektiv.
Udviklingen vil vokse over de næste 10 til 20 år – derfor skal kortsigtede løsninger undgås – og efterspørgslen styres klogt.
- Vi vil jo hellere give færre kunder en god oplevelse end mange kunder en dårlig, siger direktøren for Air Greenland
