Det er højsæson for turisme i Grønland, og igen i år er antallet af turister steget. 

Med den nye lufthavn i Nuuk flyver turister nu direkte ind fra både USA og Europa, og samtidig lægger krydstogtskibe hyppigere til langs kysten. 

Ifølge Visit Greenland er der allerede i år registreret over 800 planlagte krydstogtsanløb – et rekordhøjt antal.

Men udviklingen mærkes forskelligt rundt om i landet. 

Flere steder oplever man nemlig, at det er vanskeligt at balancere den spirende industri med hensynet til befolkningen og de lokale erhverv. 

Nuuk – et voksende knudepunkt

Med åbningen af den nye lufthavn er Nuuk i stigende grad blevet porten til Grønland. 

Turisterne ankommer i større antal, og byen står med både nye muligheder og nye behov. 

Infrastruktur, hoteller og oplevelsesprodukter skal følge med væksten, og der har derfor været pres på kapaciteten i byen.

Det gælder også Air Greenland, som har måtte aflyse flere afgange grundet ustabile vejrforhold, problemer med securitykontrollen og lang ventetid. 

Ilulissat – Debatten om ejerskab

I Ilulissat er udfordringen ikke antallet af turister – men hvem der tjener på dem. Og den debat raser der ud af lige nu.

Lokale operatører har længe kritiseret, at mellemled og store aktører tager en for stor del af kagen, når krydstogtskibe anløber i byen, mens de lokale virksomheder står tilbage med for lidt.

Det drejer sig blandt andet om Disko Line som har servicekontrakten for passagertransport i Sydgrønland frem til 2040, og som Greenland Cruises og Vela Nordic benytter sig af. 

Det har fået borgmesteren i Avannaata Kommunia, Lars Erik Gabrielsen (S), til at indkalde til ’stille protester’ på havnen i Ilulissat, i demonstration mod de mange krydstogtsskibe – og offentligt kritisere disse selskaber.

Og borgmesterens indblanding fik tidligere på ugen naalakkersuisoq for Erhverv, Naaja H. Nathanielsen (IA), til at udsende en pressemeddelelse, hvor hun påtaler konflikten, og at hun er blevet gjort bekendt med en "uacceptabel opførsel",  hvor turister og turistaktører bliver mødt med trusler og råb. 

Hun påpeger i pressemeddelelsen, at borgmesterens indblanding er 'en meget uheldig sammenblanding af myndighedsudøvelse og aktivisme'.

Naalakkersuisoq bør tage til Ilulissat

Ovenpå naalakkersuisoqs udmelding mener Jan Cortsen, der er direktør i Ilulissat Excursions, at hun bør trække sig, fordi hun ifølge ham ikke gavner Grønland. 

I en facebookvideo, siger han:

- Hvis du ikke vil tjene lokalbefolkningen, men hellere vil tjene enkeltstående selskaber, ville det så ikke være bedre, at du trådte tilbage? Ville det ikke være bedre, hvis du overgav opgaverne og ansvaret til nogen, der faktisk vil tjene den lokale befolkning?

Han slutter af med at fortælle, han ikke mener, at Naaja H. Nathanielsen gavner grønlænderne.

- Ikke engang én eneste.

Samtidig opfordrer formanden for Siumut, Aleqa Hammond, Naaja H. Nathanielsen til at rejse til Ilulissat for at mødes med de lokale aktører. 

- De lokale aktører føler sig hverken hørt eller taget alvorlig og appellerer til, at naalakkersuisut tager affære. Den udmelding finder vi er meget alvorlig og opfordrer den ansvarlige naalakkersuisoq til at tage affære og tage til Ilulissat for at mødes med de lokale aktører, skriver Aleqa Hammond i en pressemeddelelse onsdag formiddag.

Visit Greenland har også været ude og advare mod, at offentlige myndigheder opfordrer til protester, men påpeger samtidig også, at det selvfølgelig er en reel bekymring, når lokalsamfund oplever, at indtægterne ikke forankres nok i byen.

Samtidig har Grønlands Erhverv også rejst kritik af konflikten, som de mener risikere at skade både erhvervslivet og Grønlands ry som rejsedestination.

Paamiut – Turisterne skaber gener

I Paamiut opleves en anden udfordring. Her handler det mindre om ejerskab og mere om selve turistmængderne. 

Lokale borgere har følt sig generet af de mange udenlandske gæster, hvor også fiskeriet i fjordene bliver forstyrret af store skibe, der sejler ind på fredede områder.

I turismeloven, som blev vedtaget i Inatsisartut sidste år, er der ellers fremsat klare regler for, hvor passagerskibe må sejle i Grønland. 

En zoneinddeling giver nemlig skibe forment adgang til steder, hvor der skal tages højde for den omkringliggende natur, dyrebestand eller lokale erhvervsfangere.