Grønlands første filmlov betyder flere knaster i kisten
20. november stemte Inatsisartut ‘ja tak’ til en ny filmlov. Grønlands allerførste.
Og det var en festdag for filmfolk i hele landet.
- Filmbranchen har grund til at være glade. Vi har skrevet tillykke til hinanden i dag, sagde Klaus Georg Hansen, formand for Film.gl, umiddelbart efter at loven blev vedtaget.
Han er ikke i tvivl om, at loven vil sætte skub i den allerede blomstrende grønlandske filmbranche.
- Det har kolossal betydning, siger han.
Særlig stor betydning vil oprettelsen af Grønlands Filminstitut få, pointerer han.
- Hvis vi skal have noget ud af filmproduktion i Grønland – og her tænker jeg økonomisk – så er man nødt til at have en infrastruktur. En basis som eksempelvis udenlandske filmproducenter kan henvende sig til, siger han.
For indtil nu har det været et “gedemarked” og et “tag-selv-bord” at lave film her i landet, fortæller Klaus Georg Hansen.
- Man har bare kunnet komme hertil og filme det, man ville uden at ligesom levere noget til til samfundet her. Det vil blive anderledes, siger han.
Hollywoodproduktioner i Grønland
Ifølge Film.gl-formanden vil Grønlands Filminstitut ikke kun være en gave for filmbranchen – men for hele samfundet.
For mens instituttet på den ene side skal sikre, at grønlandske filmproducenter får bedre betingelser, så har filminstituttet også et ansvar for at opbygge en filmkommission og trække udenlandske produktioner til Grønland.
Lykkes det, vil en hidtil lukket guldmine blive åbnet, spår Klaus Georg Hansen.
- For hvis en stor Hollywood-produktion vil lægge bare en uges optagelser i Grønland, så kommer de tre måneder i forvejen. De fylder hoteller, de skal lige bruge en helikopter – det giver en kolossal omsætning, siger han.
En måde man vil forsøge at lokke udenlandske filmproduktioner til er ved at indføre en 25 procents refusionsordning.
På den måde kan udenlandske filmproduktioner få penge tilbage, når de lægger deres investeringer til en filmproduktion her i landet.
Rabatten kan dog kun indløses, såfremt filmproducenterne opfylder en række betingelser.
- Det kunne være, at de skal have nogle grønlandske filmskabere med i produktionen, foreslår Klaus Georg Hansen og tilføjer at betingelserne først bliver lagt fast i løbet af 2025.
Usikkerhed om midlerne
Filmloven er både “flot” og “fin” understreger Klaus Georg Hansen. Dog er der nogle ting, der ikke er helt klar.
For selvom Grønlands Filminstitut officielt vil blive oprettet fra 1. januar 2025, går instituttet først for alvor i gang med arbejdet fra 2026.
På den anden side af et valg og en finanslovsforhandling, hvor der skal tages stilling til, hvor mange penge der skal sættes af til film.
- Så det er vi jo enormt spændt på, hvordan det her det bliver tilgodeset. Nu har vi en fantastisk rammelov, som så i løbet af 2025 skal fyldes ud, afslutter Klaus Georg Hansen.
