Grønland på den røde løber: Landets første filmlov er på trapperne

Det har været stjernestund efter stjernestund i den grønlandske filmbranche i de senere år, hvor film fra Grønland har været nomineret til flere store filmpriser, og grønlandske skuespillere har indtaget den internationale filmscene.

Nu vil politikerne i Inatsisartut også gå efter stjernerne.

En filmlov er nemlig på dagsordenen til Efterårssamlingen. Hvis loven bliver vedtaget, bliver det Grønlands første filmlov.

Samtidig ønsker politikerne at skabe et filminstitut i Grønland. Ifølge lovforslaget skal Grønlands filminstitut blandt andet varetage funktionen som national filmkommission og fremme filmvirksomhed, filmkultur og biografkultur i Grønland.

Og det er noget, der vækker glæde hos EPI (Eqqumiitsuliornikkut Pinngorartitsisut Ingerlatsisullu), som er en paraplyorganisation for landets kunst- og kulturforeninger.

- Det er en stor mission og drøm, der vil gå i opfyldelse, siger Aili Liimakka Laue, der er sekretariatsleder i EPI.

Pengebekymringer

Lovforslaget var til anden behandling i Inatsisartut onsdag i sidste uge. Og partierne over hele linjen bakker op om, at Grønland skal have et filminstitut.

Selvom EPI's bestyrelse bakker op om, at politikerne gerne vil skabe et filminstitut, fremprovokerer processen med at udforme filmloven også nogle bekymringsrynker hos kunstforeningen.

For hvis den nye filmlov skal blive en succes og ikke ende med at stille andre kunstformer dårligere, kræver det at politikerne lytter til alle relevante aktører, mener sekretariatsleder Aili Liimakka Laue.

- Hvis man skal godkende en ny lov, skal det foregå med alle aktører, der er indblandet, siger hun.

Særligt er det måden som naalakkersuisut vil finansiere gildet på, som EPI er spændte på.

Tidligere blev der fra politisk side nemlig lagt op til, at der skulle tages 3,9 millioner kroner fra allerede eksisterende Kunstfond og flyttes over i en særskilt ny filmfond. Et forslag, der blev stærkt kritiseret af Hans Jukku Noahsen, der er formand for EPI, da han var bange for, at det vil ramme landets øvrige kunstnere.

Den kritik var politikerne lydhørrige over for. I hvert fald kom Kulturudvalget i Inatsisartut med en betænkning til lovforslaget, hvor de også kritiserede at tage pengene fra Kunstfonden.

Sidenhen er der dog kommet en løsning. Nu lægger politikerne op til, at man skal finde pengene et andet sted.

Hvad er EPI's reaktion på, at man nu vil finde pengene et andet sted?

- Det kan jo kun være godt, at man ikke går ind og rører ved Kunstfonden, svarer Aili Liimakka Laue og tilføjer:

- Derudover håber jeg, at man kan finde en løsning, så de større kommercielle filmprojekter måske kan være finansieret af filmfonden og at man kan søge om penge til de små, kunsteriske og eksperimentielle projekter i Kunstfonden. Men det er sådan nogle detaljer, der skal på plads.

Naalakkersuisut skal finde pengene

For formanden for Kulturudvalget, Najaaraq Møller (Siumut), har det været vigtigt, at Kunstfonden ikke skulle røres.

- Det er vigtigt, at vi skal styrke vores kultur. Derfor skal Kunstfondens midler forblive der, siger hun.

Hvor pengene til et filminstitut skal findes, og hvordan pengene skal administreres, er endnu ikke på plads.

Najaaraq Møller mener, at det er op til naalakkersuisut at undersøge andre former for finansiering.

- Filminstituttet skal have en fond for sig, og jeg tror, at omsætningen bliver større i fremtiden. Men Kunstfonden er også vigtig, så vi ønsker ikke at flytte midlerne fra ét sted til et andet. Vi støtter dem, der arbejder med kultur på alle måder. Derfor opfordrer vi naalakkersuisut til selv at finde midlerne, siger hun.

Filmlov fra næste år

Hvis politikerne bliver enige om at vedtage filmloven, skal den træde i kraft 1. januar 2025, mens filminstituttet skal være klar året efter i 2026.

Ifølge Sermitsiaq.AG er der ikke sikret finansiering til filminstituttet i finansloven for 2025. Hvis der ikke bliver afsat penge til instituttet, skal pengene muligvis findes hos Departementet for Kultur.

KNR vil gerne have haft et interview med Klaus Georg Hansen, der er formand for Film.gl – foreningen for grønlandske filmmagere – men han har ikke ønsket at stille op til interview.