Efter afvisning på erstatning: Grønland står sammen i sagen

Folketingspolitiker Aaja Chemnitz forsikrer, at de grønlandske politikere fortsat vil tale de juridisk faderløses sag, efter den danske regering har afvist erstatning.
Aaja Chemnitz (th.) tror fortsat på, at der vil falde en erstatning til juridisk faderløse. Foto © : Ritzau Scapix
11. april 2023 10:07

Det er kritisabelt, at den danske regering afviser 26 juridisk faderløses erstatningskrav på samlet 3.250.000 kroner – men der er fortsat håb forude.

Sådan lyder det fra IA’s folketingspolitiker Aaja Chemnitz.

- Det er utilstedeligt, at de behandler juridisk faderløse på den måde, siger hun.

Alligevel forventer hun, at der i sidste ende vil lande en erstatning.

Sagen om juridisk faderløse

- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.

- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.

- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.

- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.

- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.

- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.

- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.

- I maj 2022 kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming.

Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl

Den danske regering kan nemlig forvente, at der fortsat vil være et pres fra grønlandsk side for, at de juridisk faderløse får både undskyldning og erstatning.

- Det her er en vigtig sag for os. Grønland står i høj grad sammen om at lægge et pres på den danske stat og regering om, at juridisk faderløse har mindst lige så meget ret til at få undskyldning og erstatning, som den danske regering gav til Eksperimentbørnene, siger hun.

Den danske regering afviste i sidste uge at give erstatning til de 26 juridisk faderløse, som i februar stævnede den danske stat og krævede 125.000 kroner i erstatning hver.

Det oplyste deres advokat Mads Pramming.

- Svaret fra staten er, at den gerne vil frifindes, og at den ikke har gjort noget galt. Derfor er der ikke grund til at betale erstatning, fortalte Mads Pramming til KNR 30. marts.

Menneskerettigheder er overtrådt

De 26 juridisk faderløse kræver erstatning, fordi de mener, at deres menneskerettigheder er blevet overtrådt. De mener, at deres ret til familieliv er blevet krænket.

De er børn af grønlandske mænd og tilrejsende danskere, amerikanere og andre, der gennem 1950'erne og 1960'erne fik børn med grønlandske kvinder. 

Derefter forsvandt mændene. Deres børn voksede op uden at have ret til at kende deres biologiske far, og derfor havde de heller ikke ret til at arve efter ham eller tage hans efternavn. Deraf kommer navnet "juridisk faderløse".

Det var virkeligheden for tusindvis af børn, der blev født udenfor ægteskab i Grønland før en lovændring for Vestgrønland i 1963 og resten af landet i 1974. I Danmark har det til gengæld været en ret for børn siden 1930'erne.

Flere sager venter

Allerede i juni sidste år sendte gruppen af juridisk faderløse erstatningskravet til Danmark. Da den danske regering ikke reagerede, valgte de i februar at stævne den danske stat.

Selvom erstatningskravet nu er blevet afvist, tror Aaja Chemnitz altså på erstatning alligevel. 

Ifølge IA-politikeren kan grunden til afvisningen nemlig være, at staten i risikerer at punge stort ud.

For hvis de 26 juridisk faderløse fik erstatning, vil det åbne for at tusindvis af andre juridisk faderløse også kan kræve erstatning.  

Samtidig er det muligvis ikke den sidste erstatningssag, der kommer fra Grønland.

Derfor mener hun, at man burde have oprettet et erstatningsnævn, hvor man kunne tage stilling til sagerne, fremfor de skal igennem en retssag.

- Den her sag vil være løst nemmere, hvis man havde et erstatningsnævn, men det har den danske regering tidligere afvist, siger hun.

Står det til Aaja Chemnitz burde de pågældende i spiralskandalen og i sagen om ulovlige bortadoptioner fra Grønland til Danmark også søge erstatning fra den danske stat.

- Vi må bare konstatere, at der fra grønlandsk side er i hvert fald er fire sager, der enten ligger på bordet eller kommer til at ligge på bordet hos den danske regering, hvor man er nødt til at forholde sig til det historiske og give en undskyldning og erstatning.

De fire sager, IA-politikeren henviser til, er eksperimentbørnene, juridisk faderløse, ulovlige bortadoptioner i 1950’erne og 60’erne og spiralskandalen.