Får afslag på erstatning fra Danmark: Arrogant og respektløst

De er børn er af forsvundne fædre. Og nu er Klaus Frederiksen og 25 andre klar til at gå hele vejen til Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Skrevet af Christine Hyldal, Ann-Sophie Greve Møller

31. marts 2023 16:10

Skuffet. Men på ingen måde modløs.

Sådan lyder reaktionen fra Klaus Frederiksen, der er talsmand for 26 juridisk faderløse, efter gårsdagens triste nyhed: Den danske stat har nemlig afvist at give dem erstatning, fordi deres sag er forældet.

- Jeg er skuffet. Vi havde regnet med og håbet på erstatning, siger Klaus Frederiksen til KNR.

Kommer det bag på dig?

- Ikke helt. Jeg vidste jo, at det var en mulighed. Jeg havde bare regnet med, at den danske stat ville undgå en retssag.

Fædrene forsvandt

Tilbage i juni sidste år stævnede de 26 juridisk faderløse den danske stat. De mener, at deres ret til familieliv er blevet krænket - og de krævede 125.000 kroner hver i erstatning.

Til sammen kræver de 3.250.000 kr. i erstatning fra den danske stat.

Sagen om juridisk faderløse

- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.

- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.

- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.

- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.

- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.

- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.

- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.

- I maj 2022 kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming.

Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl

Vis mere

De juridisk faderløse er børn af grønlandske mænd og tilrejsende danskere, amerikanere og andre, der gennem 1950'erne og 1960'erne fik børn med grønlandske kvinder.

Derefter forsvandt mændene. Deres børn voksede op uden at have ret til at kende deres biologiske far, og derfor havde de heller ikke ret til at arve efter ham eller tage hans efternavn.

Det var virkeligheden for tusindvis af børn, der blev født udenfor ægteskab i Grønland før en lovændring for Vestgrønland i 1963 og resten af landet i 1974. I Danmark har det til gengæld været en ret for børn siden 1930'erne.

Gør klar til retssag mod staten

Derfor mener de juridisk faderløse, at den danske stat har begået brud på menneskerettighederne.

Sagen ender dog ikke her for Klaus Frederiksen og 25 andre. Heller ikke selv om de har fået nej til erstatning.

Er du klar til at tage sagen til retten og møde i en dansk retssal?

- Det er jeg. Om det så er Højesteret eller Menneskerettighedsdomstolen, så er jeg klar, siger Klaus Frederiksen.

Hvad betyder forældelsesfrist?

Forældelsesfristen betyder, at de juridisk faderløse ikke kan søge erstatning.
Ifølge Mads Pramming mener staten, at de juridisk faderløse skulle have krævet erstatning i 1970'erne eller 80'erne - eller aller senest i 2017, som er tre år efter, lovgivningen blev ændret.
I 2014 blev der nemlig indført en lovændring, der gav dem mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
Forældelsesfristen i dansk lovgivning er på tre år.

Vis mere

Først vil deres advokat, Mads Pramming, dog svare på afslaget, som Socialministeriet har sendt til ham.

- Staten sender et signal om, at man ikke vil løse sagen med dialog. I stedet vil de løse det i retten ved at sige, at de juridisk faderløses erstatningskrav er forsvundet på grund af forældelse, sagde advokaten til KNR i går.

Tredje gang i historien

Og Klaus Frederiksen stemmer i:

Hvilket signal synes du, at staten sender, når den ikke vil udbetale erstatning?

- Arrogance, respektløshed. Forædderi mod befolkningen, siger han.

Men sagen er forældet. Hvad tænker du om det argument?

- Det kan jeg ikke forstå. Vores forening blev stiftet i 2010. Men jeg må sige, at medlemmerne har været uenige om, hvorvidt de ville søge om erstatning eller ej.

Mads Pramming var også advokat for Eksperimentbørnene, som fik en undskyldning sidste år.

Eksperimentbørnene sagsøgte også Danmark og krævede erstatning. Staten accepterede kravet, og eksperimentbørnene fik 250.000 kroner hver i erstatning – og derfor kom sagen ikke for retten.

Det er blot tredje gang i Grønlands historie, at nogen vil trække Danmark i retten og kræver erstatning. Første gang var da beboerne i Thule klagede over at blive tvangsflyttet i 1953. De fik en samlet erstatning på 500.000 kroner i 1999, og anden gang var Eksperimentbørnene i 2022.

Din mening er vigtig for os. Vi modtager gerne ris eller ros om denne artikel.