De seneste uger har landingsbaner flere steder i landet lagt asfalt til militærfly med soldater fra både Danmark og andre Nato-lande.

Det sker som led i militærøvelsen 'Arctic Endurance', hvor soldater fra kongeriget og andre Nato-lande medvirker.

Øvelsen har været planlagt længe og sker ikke alene på grund af den seneste måneds massive pres mod Grønland og Danmark fra præsident Trump. Men den er blevet fremrykket en smule, siger lektor ved Forsvarsakademiet i Danmark, Marc Jacobsen, der har speciale i Arktis sikkerhedspolitik.

Men der er ikke tale om en egentlig Nato-øvelse, understreger han.

- Den nuværende Arctic Endurance er ikke en del af Nato. Der er Nato-lande med, men det er ikke en Nato-øvelse som sådan.

Flere soldater på ubestemt tid

USA er den største bidragsyder både økonomisk og materielt i Nato. Men med den seneste tids pres mod Grønland og Danmark fra præsident Trump har verden oplevet ét Nato-land true et andet medlemsland. Det ønsker man generelt i Nato og Vesten at komme væk fra og stå samlet igen. 

Derfor skal vi forberede os på at se mere militær både til lands, til havs og i luften end tidligere. 

I sidste uge meddelte Forsvarskommandoen, at man øger tilstedeværelsen af danske tropper i Grønland året ud. Det sker med opbakning fra både naalakkersuisiut og den danske regering.

Torsdag i sidste uge sagde formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), blandt andet på et pressemøde for internationale journalister i Nuuk:

-  Vi ønsker at styrke sikkerheden i Arktis gennem vigtige initiativer – inklusiv en mere permanent Nato-mission i Grønland og øget militær tilstedeværelse og øvelsesaktiviteter.

Det samme har statsminister Mette Frederiksen (S) tilkendegivet i en pressemeddelelse.

Og der er nu udsigt til en egentlig Nato-mission i Grønland, siger Marc Jacobsen. Men den kan have flere former:

- Det kan være enkelte øvelser under Nato-flag, men det kan også være en permanent tilstedeværelse. Jeg tror, at det er det sidste, vi vil se. Det vil være et hovedkvarter for Nato i Arktis, og det kan også være en mere permanent tilstedeværelse i Arktis, simpelthen for at afskrække Rusland og Kina.

I Nato bliver alle aktiviteter vedtaget i konsensus, det vil sige, at alle 32 medlemslande skal være enige. Til gengæld er det op til hvert medlemsland, om landet vil deltage i en Nato-mission eller øvelse. 

- Alle Nato-lande behøver ikke være med i sådan en øvelse. Der er mange, der skal blive enige, og der er mange, som ikke har arktiske kapaciteter, men det er vigtigt at sige, at der er rimelig stor interesse blandt Nato-landene for at kunne være tilstede i Arktis, siger Marc Jacobsen.

Selv et land som Tyrkiet, der ellers ligger mange tusinde kilometer fra Arktis, er interesseret i at deltage i NATO-øvelser i Arktis. Ikke af særlige militære årsager, men for at være med i kredsen af stormagter. For det er i møder om Arktis, at store ting bliver diskuteret - også ting, som måske ikke har direkte med Arktis at gøre, konstatere Marc Jacobsen.

Nato-mission skal gøre Trump glad

Onsdag i sidste uge talte generalsekretæren for Nato, Marc Rutte, og USA's præsident Trump sammen under et møde i Davos i Schweiz. 

Det er endnu ikke kommet offentligt frem, hvad de to herrer helt konkret aftalte. Men ifølge Marc Jacobsen fra Forsvarsakademiet er forventningen, at Nato kommer til at være langt mere synlig i Arktis for at skræmme Rusland og Kina.

Det er dog ikke nyt, at Nato taler om at øge sine aktiviteter i Arktis. Men det ser nu ud til at blive til virkelighed langt hurtigere på grund af presset fra USA.

- Det ekstreme pres fra Donald Trump har speedet processen op. Vi kunne sagtens være nået frem til det uden det pres. Men det er sket med enorme, politiske konsekvenser, hvor det har svækket tilliden mellem USA på den ene side og Grønland, Danmark og vores europæiske venner på den anden side.

- Jeg tror, det vigtigste formål med den øget tilstedeværelse er at gøre Donald Trump glad. Han ser kinesere og russere over det hele, og det er vi nødt til at agere på, siger Marc Jacobsen.

Men det handler ikke kun om Grønland. Faktisk er truslen fra Kina og Rusland langt større andre steder i Arktis, nemlig i farvandene mellem Alaska og Rusland og mellem Norge og Rusland.

- Rusland og Kina har stor aktivitet i Arktis, særligt i Beringstrædet og Barentshavet. Så det er naturligt, at man fra Vestens side gør mere for at være til stede og afskrække Kina og Rusland fra at gøre fjendtlige handlinger, siger Marc Jacobsen.