Fra Anden Verdenskrig og frem til i dag har Danmark - og senere med Grønlands medvirken - indgået en række aftale med USA, som vedrører amerikanernes interesser i Grønland.

Oversigt: Kongerigets aftaler med USA om Grønland

Grønland og Danmark har gennem de seneste 70 år lavet en stribe aftaler med USA. Få overblikket over de vigtigste aftaler her.

Kauffmanns overenskomst med USA i 1941

Under Anden Verdenskrig underskriver den danske diplomat i Washington, Henrik Kauffmann, en aftale med amerikanernes udenrigsminister, Cordell Hull. I aftalen står der, at USA skal forsvare Grønland og sikre landet forsyninger.

Det sker, mens Danmark er besat af Nazi-Tyskland og afskåret al kontakt med Grønland. USA får ret til at bygge militære anlæg i Grønland, blandt andet lufthavne, radiostationer og havne. 

Grønland er på det tidspunkt stadig en dansk koloni. Aftalen sker med tilslutning fra de to danske landsfogeder i Grønland, Eske Bruun og Aksel Svane.  

Efter krigen bliver Kauffmann fyret af den danske regering og sigtet for landsforræderi. Men den danske regering indgår i 1951 en ny aftale om USA's militære tilstedeværende i Grønland.

Forsvarsaftalen fra 1951

Danmark og USA aftaler, at det amerikanske forsvar må bruge områder i Grønland. Planen skal beskytte især USA, men også Grønland, Danmark og øvrige NATO-lande. 

Aftalen giver for eksempel USA lov til at bygge på forsvarsområderne og bruge luftrum og farvande tæt på områderne.

Pituffik er opført i 1965 på baggrund af Forsvarsaftalen fra 1951 mellem Danmark og USA.

Dansk forsvar har stadig lov til at bruge forsvarsområderne i Grønland. Andre lande i NATO kan også få tilladelse til at bruge forsvarsområderne.

Danmark forpligter sig - når det er muligt - til at sende vejr- og forbindelsestjeneste til USAs forsvarsområder i Grønland og give adgang til luftfotos og andre miljø- og klimaundersøgeler af områderne.

Ansvaret for driften og vedligeholdesen af forsvarsområderne i Grønland skal aftales 'fra tid til anden i hvert enkelt tilfælde' mellem Danmarks og USAs regeringer.

Med aftalen i hånden opretter USA over en årrække en række forsvarsanlæg i Grønland, herunder Pituffik i 1965.

Danmark overtager flådestationen Grønnedal, som blev oprettet af USA efter Anden Verdenskrig.

Grønland er på det tidspunkt stadig en dansk koloni. Aftalen bliver derfor kun indgået mellem den danske og amerikanske regering.

Forsvarsaftalen fra 1951 gælder principielt stadig, men har fået en række tillægsaftaler siden. 

Aftale om atomreaktor på Camp Century 1960

Én af de forsvarsanlæg, som USA bygger, er Camp Century. Det er en militær base under Indlandsisen, som bliver opført i 1959-60.

Camp Century blev opført under Indlandsisen i slutningen af 1950'erne af USA. 

I 1959 ansøger den amerikanske regering Danmark om tilladelse til en atomreaktor på Camp Century. Formålet er fredelig, videnskabelig forskning og til energi til lejren, oplyser USA.

Det bliver godkendt af Danmarks Udenrigsministerium i 1960 - uden at høre Grønlands Landsråd.

Aftalen giver tilladelse til at opføre atomreaktorer på Camp Century. Få måneder efter godkender Danmark også, at USA kan hælde det radioaktive spildevand fra reaktorene ned i Indlandsisen. Strålingen fra spildevandet skal dog være under en bestemt grænseværdi.

Atomreaktoren på Camp Century blev lukket i 1964 og fragtet retur til USA efter aftale med Danmark.

Permanent Committee 1991

I 1991 overtager Grønlands Hjemmestyre drift og ejerskab af Kangerlussuaq og Kulusuk Lufthavne fra USA. Alle bygninger, som tilhører lufthavnene, følger med. 

Samtidig opretter Grønland, Danmark og USA udvalget Permanent Committee. I udvalget orienterer landene hinanden om militære anliggender i og omkring Grønland.

Igaliku-aftalen 2004

Grønland, Danmark og USA indgår en fælleserklæring, som bliver underskrevet i Igaliku. Erklæringen skyldes forsvarsaftalen fra 1951. 

I 2004 underskriver daværende udenrigsminister i Danmark, Per Stig Møller (t.v.), landsstyremedlem for udenrigsanliggender Josef Motzfeldt (midten) og den amerikanske udenrigsminister Colin Powell Igaliku-aftalen i netop Igaliku. 

Ifølge erklæringen skal Hjemmestyret - i dag Selvstyret - høres og inddrages i alle rigsanliggender, som vedrører Grønland og militære aktiviteter i Grønland.

Det bliver slået fast, at Thulebasen nu er det eneste forsvarsområde i Grønland.

En del af Igaliku-aftalen er også, at USA må opgradere radaren på Pituffik til et missilskjold.

Til gengæld skal USA bidrage med økonomisk og teknisk støtte til blandt andet forskning, miljø, uddannelse, lufttrafik og handel i Grønland.

Det skal aftales i et fælles forum mellem Grønland, Danmark og USA, som bliver døbt Joint Committee.
 

Hensigtserklæring om mineralområdet i Sydgrønland 2019

Naalakkersuisut og USAs udenrigsministerium underskriver i Nuuk en hensigtserklæring om mineralsektoren i Grønland - på engelsk kaldet Memorandum of Understanding, forkortet "MOU".

Daværende naalakkersuisoq for råstoffer og arbejdsmarked, Erik Jensen (t.h.), og Paul Hueper, direktør for Office of Energy Programs i den amerikanske stat, underskriver i juni 2019 en fælleserklæring mellem Grønland og USA.

Erklæringen siger blandt andet, at Naalakkersuisut og USA´s Udenrigsministerium sammen vil finansiere og samarbejde om undersøgelser af Gardar-provinsen i Sydvestgrønland.

Området har store mængder af mineraler, som fly med base i Narsarsuaq skal kortlægge ved overflyvninger.


USA annoncerer konsulat i Nuuk

I foråret 2019 annoncerede USA, at landet ønsker at åbne et konsulat i Nuuk i 2020. Det skal være med til at styrke forholdet og samarbejdet mellem USA og Grønland. 
Ønsket bliver varmt modtaget af Naalakkersuisut. 
Konsulatet åbnede i juni. 
USA har tidligere haft et konsulat i Grønland fra 1940 - 1953.


Støttepakke på 12,1 millioner dollar 2020

I april offentliggør Grønland, Danmark og USA, at USA vil investere 12,1 millioner dollar - knap 83 millioner kroner - i Grønland.

Pengene skal komme gennem amerikansk rådgivning og gavne væksten inden for råstofområdet, turist- og erhvervssektoren og uddannelsessystemet i Grønland.

Aftalen kommer blandt andet i stand på baggrund af hensigtserklæringen fra 2019.

 

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt