IA i Folketinget: Grønland bør råbe højere i forhandlinger om Forsvaret
Omkring én side ud af 15 og 25 A4-sider.
Så langt har afsnittene om Arktis været i de seneste to forsvarsforlig, som politikerne på Christiansborg har indgået. Og begge gange uden at naalakkersuisut har været med til at underskrive forsvarsforligene.
Forligene er en aftale om, hvordan Forsvaret skal bruge sin penge og ansatte inden for en periode på flere år.
Og selv om Grønland denne gang - modsat tidligere - er med helt inde ved forhandlingsbordet, har landet ikke fået ret meget ud af forhandlingerne endnu, mener IA's folketingsmedlem Aaja Chemnitz.
- Vi er ret langt inde i forhandlingerne, uden at Grønland har fået særlig meget ud af det. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at vi fra Grønlands side får lagt et betydeligt pres og måske også et stærkere pres på regeringen i forhold til at tænke Grønland ind, siger hun.
Aaja Chemnitz: Danske politikere glemmer Grønland i slutspurten
Foreløbig er der indgået to delaftaler i de lange forhandlinger om Forsvarets fremtid.
Den første er fra januar og handler især om Forsvarets samlede økonomi. Delaftale to er fra april og fokuserer på rekruttering, værnepligt og værneret, herunder den nye Arktiske Basisuddannelse i Kangerlussuaq og investeringer i nye forsvarsskibe.
Tredje delaftale vil efter al forventning have et stærkt fokus på Nordatlanten, Arktis og overvågning.
Alligevel frygter Aaja Chemnitz, at der går 'dansk politik i den', når partierne på Christiansborg skal blive enige om næste delaftale.
- Vi har set igennem mange, mange forsvarsforlig, at man fra dansk side glemmer Grønland. Og pludselig kunne man godt forestille sig, at forliget faldt på plads, uden at man mærkbart har fået noget igennem fra Grønlands side.
Derfor må Grønland ikke være for beskedne i sine krav under forhandlingerne, siger IA-politikeren. Hun peger dog ikke på noget konkret, som Grønland ind til videre er gået glip af i forhandlingerne.
Både de grønlandske og færøske folketingsmedlemmer er inviteret til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. Men det er naalakkersuisut og det færøske landsstyre, som har de afgørende mandater i forhandlingerne med Danmark.
Naalakkersuisoq: Vi er i tæt dialog med forsvarsministeren
I Nuuk afviser naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), dog bekymringen fra Aaja Chemnitz.
Hun påpeger, at de vigtigste forhandlinger for Grønland på forsvarsområdet fortsat ligger forude.
- De vigtigste forligshandlinger, der har meget at gøre med os, kommer efter sommeren.
Hun understreger dog, at Grønland allerede har sat synlige beviser på de første to delaftaler.
- Fra de første forligshandlinger har vi opnået og skabt forsvarsuddannelsen (arktisk basisuddannelse, red.), og det er et håndgribeligt bevis, siger Vivian Motzfeldt til KNR.
Hun forsikrer, at naalakkersuisut har en god og tæt dialog med forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som også besøgte Nuuk tidligere på i foråret for at høre til ønsker fra både politikerne i Inatsisartut og fra borgerne til forsvarets fremtid.
I et interview til KNR fortæller Vivian Motzfeldt, at naalakkersuisut blandt andet har et særligt fokus på Forsvarets rolle i Kangerlussuaq i den kommende delaftale.
Og i Siumuts andre rækker er der tryghed omkring forhandlingerne. Kuno Fencker, der er medlem af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut, mener, at den danske forsvarsminister udviser stor respekt for de ønsker, som bliver fremsat i forhandlingerne fra Grønlands side.
Og faktisk har politikerne herhjemme et om muligt endnu større fokus på forsvarsforhandlingerne, end politikerne på Christiansborg har, siger Kuno Fencker.
- Der må jeg sige, at vores naalakkersuisoq og Inatsisartut har arbejdet hurtigt og måske endda mere effektivt end i Danmark. Så jeg kan ikke rigtig se, hvor det skulle gå så hurtigt i Danmark, siger han.
KNR har spurgt medlem af Folketinget for Siumut, Aki-Matilda Høegh-Dam, om forhandlingerne på forsvarsområdet. Men hun henviser til naalakkersuisut og Kuno Fencker for i sagen.
