Grønlandsordfører bliver ny dansk minister

Rasmus Jarlow, der siden 2015 har været grønlandsordfører for Konservative Folkeparti, overtager torsdag posten som erhvervsminister i Danmark.
Foto © : Steen Brogaard/Folketinget
21. juni 2018 12:28

Det sker, efter Brian Mikkelsen har valgt at træde ud af Folketinget for at blive direktør i Dansk Erhverv.

I stedet har statsminister Lars Løkke Rasmussen udpegede den 41-årige Rasmus Jarlov som ny erhvervsminister.

Jarlov blev valgt til Folketinget i 2015 og har ind til i dag blandt andet været formand for Forsvarsudvalget og været et aktivt medlem af Grønlandsudvalget. Her har han markeret sig som tilhænger af rigsfællesskabet.

Opkaldet fra statsministeren kom, mens Jarlov var på tur til USA med Forsvarsudvalget, men som han nu har afbrudt for at rejse hjem til ministeroverdragelsen.

Det sker officielt kl. 8.30 grønlandsk tid hos kronprins Frederik på Amalienborg.