Dronning Margrethe og daværende landstingsformand Josef "Tuusi" Motzfeldt giver hånd på den nye selvstyrelov.

10 år med selvstyre Grønlandske politikere stod sammen i forhandlinger

Kravet om at eje landets naturlige ressourcer samt et ønske om at blive internationalt anerkendt som et folk var nogle af bevæggrundene for, at grønlandske politikere stod skulder ved skulder og forhandlede selvstyreloven på plads med Danmark for 10 år siden.

På fredag er det ikke bare nationaldag. Det er også dagen, hvor vi kan fejre tiåret for indførelse af selvstyre her i landet. 

I slutningen af 1990'erne havde de grønlandske politikere hjemtaget alle ansvarsområder, der kunne hjemtages ifølge hjemmestyreloven. Det betød, at man for at komme videre var nødt til at tage endnu et skridt på vejen mod selvstændighed. 

Selvstyrekommissionen begyndte sit arbejde omkring årsskiftet til 2000. Deres arbejde førte til en betænkning, som landsstyret fik udleveret i 2003. På et møde i januar 2004 besluttede landsstyreformand Hans Enoksen og statsminister Anders Fogh Rasmussen at nedsætte en grønlandsk-dansk arbejdsgruppe, som skulle fremsætte et forslag om, hvordan Grønlands selvbestemmelse kunne øges indenfor rigsfællesskabets rammer. De gik i gang med arbejdet d. 21. juni i 2004.

- Politikerne ville gerne have, at Grønland selv kunne overtage såvel den lovgivende som den administrative kompetence over flere områder, der vedrørte Grønland i stedet for, at det blev styret fra den anden side af Atlanterhavet, siger Jakob Janussen, der var en af de centrale embedsfolk omkring arbejdet med selvstyrekommissionen. 

Ville anerkendes som et folk

Én af dem, der har været med helt tilbage fra hjemmestyrets indførelse, er Lars-Emil Johansen. Han fortæller, at selvstyre var en naturlig udvikling i forhold til den hjemmestyreordning, der blev indført i 1979. Det var ifølge ham ikke et mål men blot et delmål på vejen mod mere frigørelse.

- Det er et ønske om at være herre i eget hus. At være med til at opbygge et mere grønlandsk Grønland og at blive anerkendt som et folk i international henseende, siger han om de politiske kræfter, der var på spil. 

Én af de ting, som hjemmestyrekommissionen havde haft svært ved at blive enige om, var retten til ressourcerne i natur og undergrund. Det skulle der gøres noget ved med den nye selvstyrelov.

- Den største knude, som vi efterlod uløst efter hjemmestyrerkommissionens arbejde op til 1979, var spørgsmålet om ejendomsretten. Det var en stor diskussion mellem Grønland og Danmark, og Danmark var ubøjelige, fortæller Lars-Emil Johansen.

Overtog retten til de naturlige ressourcer

I hjemmestyreloven stod der sort på hvidt, at mineraler i den grønlandske undergrund tilhørte den danske stat. Netop det var en af de største sejre ved i selvstyrelovens indførsel.

- Den blev fjernet i selvstyreloven, og vi fik tilføjet en anden bestemmelse om, at den fastboende befolkning i Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturressourcer, siger han.

Jakob Janussen peger på en anden stor uenighed, der trak tænder ud i selvstyrekommissionens arbejde. 

- Spørgsmålet, om hvorvidt bloktilskuddet fra Danmark til Grønland i forbindelse med overtagelse af sagsområder fortsat skulle bestå eller ej. Det har været hovedudfordringen for den grønlandsk-danske selvstyrekommission, siger han.

Lars-Emil Johansen mener, at de grønlandske politikere blandt andet trak det lange strå i forhandlingerne, fordi de formåede at efterlade de interne partistridigheder derhjemme.

Medlemmer af den dansk-grønlandske selvstyrekommission:

  • Folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen, Det Konservative Folkeparti
  • Folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech, Venstre
  • Folketingsmedlem Frank Jensen, Socialdemokraterne
  • Folketingsmedlem Søren Espersen, Dansk Folkeparti
  • Folketingsmedlem Line Barfod, Enhedslisten
  • Folketingsmedlem Kristen Touborg Jensen, Socialistisk Folkeparti
  • Folketingsmedlem Niels Helveg Petersen, Det Radikale Venstre
  • Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut
  • Folketings- og Landstingsmedlem Lars-Emil Johansen, Siumut
  • Folketings- og Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Atagatigiit
  • Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Atagatigiit
  • Landstingsmedlem Augusta Salling, Atassut
  • Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraatit
  • Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat

- Således at partierne fremstod samlet i forhandlingerne overfor Danmark. Hvor partierne var mere delte og uenige internt, der lykkedes det os i begge tilfælde både i 1979 og 2009  at optræde i enighed. Det var absolut en styrke for Grønlands vedkommende, siger han.

I efteråret 2008 stemte 75,5 procent ja til selvstyre. På Nationaldagen d. 21. juni i år kan vi fejre 10-årsdagen for, da Dronning Margrethe overrakte selvstyreloven til landets politikere. 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt