Foto: KNR/Simon Uldum

Grønlandske Huse oplever problemer med tolke

Kvaliteten af grønlandsk tolkning i Danmark er mangelfuld, oplever De Grønlandske Huse. Konsekvensen er, at husene må hjælpe med at tolke, selv om andre burde stå for den.

I en ny rapport konkluderer rigsrevisorerne i Danmark, at tolkningen mellem borger og danske myndigheder er for dårlig.

Et billede, direktør i Det Grønlandske Hus i Aarhus, Jørn Holbech, genkender inden for oversættelser mellem grønlandske borgere og danske myndigheder.

- Vi oplever også meget svingende kvalitet. Det kan være super tolke, men indimellem er det også tolke, som ikke er lige godt bevandret i begge sprog, siger han til KNR.

Samme oplevelse har man hos Det Grønlandske Hus i Aalborg og Odense. Erfaringerne kommer bl. a. fra møder, hvor dobbeltsprogede socialkonsulenter fra De Grønlandske Huse fungerer som bisiddere og ofte oplever, at der enten mangler en tolk, eller at tolkningen er mangelfuld.

Gråzone mellem tolke og bisiddere

Politiet, domstole og sygehuse i Danmark har deres egen liste fra Justitsministeriet over godkendte tolke.

Tolke og De Grønlandske Huse

Politi, domstole og regionerne i Danmark har egne lister over tolke fra tolkebureauer og selvstændige tolke, som er betegnet "kvalificeret" til at tolke mellem borger og myndighed.

I Det Grønlandske Huse i København, Odense og Aalborg fungerer husene som bindeled til grønlandske freelance-tolke, som husene godkender tolkene inden ansættelse.

LÆS OGSÅ Både modersmål og fremmedsprog er vigtigt

Alligevel bliver Det Grønlandske Hus i Aarhus, der ikke har egen tolkeservice, jævnligt kontaktet af myndigheder, der ønsker tolkehjælp.

- Der er i nogle tilfælde, hvor myndighederne beder os om det, fordi de ved, at vi sandsynligvis har en højere kvalitet end det, som nogle af tolkebureauerne har. Og det er jo problematisk, siger Jørn Holbech.

I nogle tilfælde bliver dobbeltsprogede medarbejdere nødt til også at fungere som tolke, samtidig med at de har rollen som bisidder for en grønlandsk borger.

En af kritikpunkterne fra Rigsrevisionen er netop, at tolke, som myndighederne gør brug af, ikke er neutrale. Og det er en uheldig dobbeltrolle, når en bisidder må tolke, erkender Jørn Holbech.

Men alternativet kan blive alvorlige misforståelser mellem myndigheder og den grønlandske borger.

- Det er jo for at hjælpe borgeren. Der er jo stor forskel på at være tolk og være bisidder, men i det øjeblik vi er bisiddere, sidder vi med og kan se: Kan borgeren forstå det, der bliver sagt på dansk? Og kan borgere ikke forstå det, er vi jo med til at sikre, at de forstår det, siger Jørn Holbech.

LÆS OGSÅ Stort behov for tolkebistand til grønlændere

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt