To grønlandske finalenederlag

Både de grønlandske kvinder og de grønlandske mænd må nøjes med sølvmedaljerne efter finalenederlag til Bermuda ved Island Games. Kvinderne måtte se nederlaget i øjnene efter straffesparkskonkurrence, imens herrerne tabte på et tvivlsomt straffespark sidst i kampen.
Skrevet af Peter Troelsen
19. juli 2013 05:51

Der var forbedring hos begge landsholdene i forhold til kampene mod Bermuda i den indledende runde, men det var ikke nok til guldmedaljerne. Kvinderne stred tappert, men måtte opgive drømmen om guld efter at have tabt straffekonkurrencen mod arrangørlandet med 4-3.

Herrerne havde fundet det gode spil frem og matchede fuldt ud hjemmeholdet. Den afgørende scoring faldt på straffespark sidst i anden halvleg. Vores fodboldherrer følte sig snydt af kampens dommer, der ikke var så villig til at fløje selv for oplagte frispark il Grønand.

Begge landshold kan dog rejse hjem med både medaljer og en viden om, at de har gjort alt, hvad de kunne, når det gjaldt om at forsvare Grønlands ære ved øernes egne olympiske lege.