Grønlandsk tang under lup i forskningsprojekt
Siden 2017 har Katharina Kreissig i et ph.d.-projekt undersøgt grønlandsk tang og tangens potentiale som fødevare.
Projektet slutter senere på året, og hun har blandt andet kigget nærmere på indholdsstofferne i 10 forskellige tangarter. Blandt andet sukkertang og vingetang.
- Når vi kigger på europæisk lovgivning af fødevarer, findes der nogle grænseværdier for kviksølv og cadmium og bly. Derfor har vi undersøgt det i tang. Men vi fandt ud af, at det ikke er et problem. Det indeholder ubetydelige mængder i de forskellige tangarter, siger Katharina Kreissig.
- Vi har fundet ud af, at der er mange gode mineraler i de forskellige tangarter som kalium, natrium, calcium og magnesium. Der er også relativt meget jern, men det afhænger af de forskellige arter, uddyber hun.
Royal Greenland: Vigtig viden
I forbindelse med hendes ph.d.-projekt håber hun på, at hun med sin viden kan bidrage til at lave en vidensbase om grønlandsk tang som fødevare.
Den skal være tilgængelig for alle, der gerne vil vide mere om indholdsstofferne i tang. Og det er vigtigt, at grønlandsk tang nu bliver undersøgt med akademiske briller, mener Nikoline Ziemer, der er business development manager hos Royal Greenland.
Virksomheden har i sommer høstet godt 900 kilo sukker- og vingetang. Det er tang, som de selv har dyrket på tove ud for Maniitsoqs kyst.
Og Nikoline Ziemer kan blandt andet bruge den viden fra Katharina Kreissigs forskningsprojekt til at sammenligne de samme tangarter i andre lande. For eksempel Norge, Færøerne og Irland, forklarer hun.
- Så kan vi se, om der er nogle forskelle i indholdet af de forskellige indholdsstoffer. Det både værende de sunde næringsstoffer, men selvfølgelig også de her tungmetaller, som kan være problematiske, men ikke synes at være det, siger Nikoline Ziemer.
Tester frisk og forurenet tang
Katharina Kreissig har selv været i Sisimiut, Sarfannguit, Maniitsoq og Nuuk for at samle tangprøver ind til sit projekt.
Derudover har hun fået prøver fra Narsarsuaq, Ilulissat og området syd for Ittoqqortoormiit.
Ifølge Katharina Kreissig kan de borgere, der gerne vil spise tang sagtens bare tage ud og finde noget langs kysten eller tage ud med båd og fiske noget op med reb. Men man skal dog være opmærksom på, hvor man går hen. For eksempel i Nuuk.
- Der findes masser af tang, men jeg vil ikke nødvendigvis spise den, fordi den er tæt ved byen. I Nuuk vil det nok kræve en lille gåtur for at komme ud af byen.
I hendes projekt sammenligner hun også tang fra rene steder med tang fra forurenede steder, men her mangler hun at få svar på sin undersøgelse.
- Jeg vil gerne se, hvad indflydelsen af menneskeligt affald er på tang, og hvor langt man skal gå væk. Men Grønland er jo så stor, at det skulle være nemt at finde steder, hvor der ikke er nogen problemer.
