Grønlands Statistik: Færre arbejdsløse men økonomien i nedgang

Grønlands Statistik har her til morgen både en god og en dårlig nyhed til Grønland.
Skrevet af Karsten Sommer
14. november 2014 15:53

Den gode nyhed er, at der i oktober i år blev registreret i alt 3.278 som arbejdssøgende, mod 3.422 personer i samme måned året før. Det er således et fald på 144 arbejdssøgende personer i forhold til sidste år

 

Til gengæld må Grønlands Statistik også melde, at der for andet år i træk er økonomisk tilbagegang her i landet.

De nyeste beregninger viser, at bruttonationalproduktet - BNP - faldt med 1,9 pct. i 2013 efter korrektion for prisudviklingen.

 

I 2012 gik bruttonationalproduktet ligeledes tilbage med 0,3 procent. Det betyder altså at der er tale om nedgang i den grønlandske økonomi andet år i træk.

 

Hovedårsagen til nedgangen i 2013 er et kraftigt fald i produktionen indenfor Bygge og anlægsvirksomhed, skriver Grønlands statistik.