Grønland skal låne 800 millioner kroner

For at sikre, at der til enhver tid er penge nok i landskassen, skal vi over de de næste fire år låne 800 millioner kroner i udlandet.
Skrevet af Rune Langhoff
12. august 2011 09:07

Naalakkersuisoq for finanser Maliina Abelsen understrer dog, at pengene meget nødigt må bruges til drift - altså skal de i stedet bruges på udlån og investeringer her i landet, der på sigt kan give et afkast. Med andre ord skal lånene fungere som investeringer i fremtiden.

De 800 millioner fordeler sig ligeligt henover årene  2012, 2013, 2014 og 2015. Det vil sige, at der skal lånes 200 millioner om året.

Maliina Abelsen vil med det sikre, at landskassens likviditet ligger stabilt på cirka 650 millioner kroner i det tilfælde, at der lige pludselig opstår en situation, hvor der er et akut behov for et stort millionbeløb.