Grønland imponerer i "Island Got Talent"

To uger, efter at Thelma Kajsdóttir Lyberth gik videre til anden runde af talentshowet Island Got Talent, var det Hans-Peter Bay fra Qaqortoqs tur til at stille sig på scenen i Island.
Hans-Peter Bay inden sin første optræden i Island Got Talent Foto © : Vísir.is
Skrevet af Camilla Dam
09. februar 2015 11:22

- Jeg synger en grønlandsk sang, som hedder ”Neriunneq”, hvilket betyder håb, og det er en sang, der betyder meget for mig, siger Hans-Peter Bay til den islandske tv-station Vísir.

Publikum begyndte at klappe, mens Hans-Peter Bay udfoldede sin store stemme akkompagneret af guitaren. Og hele salen kom op at stå, da han var færdig.

Dommerne var heller ikke i tvivl, Hans-Peter Bay fik fire klare ja til at gå videre, hvorefter publikum jublede endnu mere.

- Jeg er virkelig glad, det var fantastisk, siger han.

Læs også Grønlænder sikkert videre i islandsk talentshow

Det at være med i Island Got Talent giver Hans-Peter Bay ikke blot om at vinde showet, men også at blive opdaget, så han kan få lov til at optræde på en endnu større scene.

Se hans optræden her via Vísir.is.

- Jeg håber, en musikproducer opdager mig, hvis jeg ikke vinder. Og at jeg så kommer med til Melodi Grand Prix – det ville jeg virkelig gerne prøve en dag, fortæller Hans-Peter Bay.

Læs også Thelma overkom sin sceneskræk