VIDEO Thelma overkom sin sceneskræk

19 årige halv islænding fra Qaqortoq, Thelma Kajsdóttir Lyberth, imponerer med sin sangstemme. Thelma deltager i den første udgave af ’Island Got Talent’.
Skrevet af Dorthea Johansen
02. februar 2015 18:53

Thelma med lidt sceneskræk, skrev sangen hun optrådte med, på blot tre dage. Og Thelma deltager i talentshowet for at opnå personlige mål.

- Det er for at overkomme min nervøsitet for at optræde på scenen alene. Jeg vil vende nervøsiteten til noget positivt. Jeg har altid været nervøs til optrædener. Det er en personlig sejr, efter at have haft sceneskræk i flere år, fortæller deltager på ’Island Got Talent’, Thelma Kajsdóttir Lyberth til KNR.

 

Og som det kan ses på videoen, imponerede Thelma publikum med sit guitarspil, og med sangen som hun selv har skrevet. Også dommerpanelet blev absolut betaget af den unge sangerinde og sendte Thelma Kajsdóttir Lyberth videre til næste runde.

- Det er svært at tro, at jeg kom videre ved min allerførste deltagen. Men det er også rigtig fedt. Jeg kan ikke rigtig beskrive følelsen, det skal selv opleves. Men det er fedt, det er utroligt, siger Thelma Kajsdóttir Lyberth til KNR.

 

Da vi mødte Thelma i Nuuk, kunne vi godt mærke, at hun allerede er blevet kendt og at flere er blevet glad for hendes betagende måde at optræde på.

- Folks respons er helt utrolig, det er fantastisk. Det var helt uforventet. Især mine medgrønlænderes positive responser. Jeg er meget taknemlig for mine medgrønlændere, siger Thelma Kajsdóttir Lyberth til KNR.

 

Thelma overkom sin sceneskræk.

Thelma har dog flere udfordringer forude, hun har nemlig mulighed for at komme med i semifinalen.