Gode forventninger til forårssamling

Inatsisartuts forårssamling er igang, og når man spørger de største partier er der mange områder de kan samarbejde om. Oppositionerne mener så til gengæld, at der er mulighed for uenighed, hvis der ikke bliver lyttet til hinanden.
Inatsisartut ataatsimiinnerat
Foto © : Nils Baum, Bureau for Inatsisartut
11. marts 2015 15:49

Forventningerne til Inatsisartuts forårssamling imellem koalitionens og oppotitionens største partier er, at der vil være bred enighed, når forslagene handler om drift, landets store sociale problemer, børns vilkår samt fiskeriloven.

Siumut politiske ordfører mener, at landets store udfordringer vil samle medlemmerne i salen og udvalgene:

- I forhold til det sociale område, ved vi hvor stor problemer der er hos befolkningen. Der er forskellige problemer som misbrug, og der er mange ting i forhold til det emne som vil være grund til god samarbejde, siger den politiske ordfører fra Siumut Suka K. Frederiksen.

Inuit Ataqatigiits politiske ordfører har tilføjelser til hvad medlemmerne på tværs af partierne vil samarbejde om:

- Det er jo en række af de forslag der egentligt handler meget om drift, eller om børns vilkår og sikring af uddannelse, der vil vi formentligt være 100 procent enig, siger Inuit Ataqatigiits politiske ordfører, medlem af Inatsisartut, Naaja Nathanielsen til KNR.

Det rene gift

Hun mener så til gengæld, at det vil være den rene gift for den gode tone mellem koalitionen og oppositionen at ligge det døve øre til:

- Jamen det er jo, hvis der ikke bliver lyttet til hinanden, hvis forslag ikke bliver henvist til udvalgsbehandling, hvis ikke man bruger udvalgene til at snakke sammen, finde ud af hvorfor vi ser forskelligt på tingene og prøve at gå på kompromis. Det er gift for samarbejde, hvis ikke man lytter til hinanden og ikke prøver at rykke sig fra sit ståsted, siger Naaja Nathanielsen.

Siumuts politiske overfører, der er en af de nyeste i salen, mener der er bedre udsigter til samarbejde om reformer:

- Fra siumuts side tænker jeg, at der skal være fokus på de gode ting, som vi kan samarbejde om. Forlig skal fylde mere, og bruge vores forskellighed som en styrke, siger Suka K. Frederiksen fra Siumut til sidst.