Futsal-hold blev fejret af borgmester efter medaljer ved GM
De fem U18 piger, der lige har repræsenteret Kommune Kujalleq ved grønlandsmesterskaberne i Futsal, kom hjem med bronzemedaljer om halsen.
Og det gik ikke ubemærket hen. Bedriften fik nemlig borgmesteren til at invitere dem til en fejring.
- Jeg er utrolig stolt over, at I er de første som bringer medalje med hjem på vegne af K-1933's pigehold i futsal. Selvom nogle af pigerne er meget unge, er de meget talentfulde allerede, sagde borgmester Stine Egede (IA).
Udover medaljen kunne flere af pigerne også tage titler som årets målmand, årets spiller og årets fighter med sig hjem. En blev endda udvalgt til årets hold, som bliver sammensat på tværs af alle spillere fra alle de deltagende hold.
Helt præcist, hvordan bronzemedaljerne er blevet fejret sammen med borgmesteren, vides ikke, men Stine Egede lægger ikke skjul på, at hun er stolt af præstationen.