Fransk generalkonsulat i Grønland: - Det har stor symbolsk betydning
Den franske præsident, Emmanuel Macron, vil åbne et generalkonsulat i Nuuk. Det annoncerede han på et pressemøde ved kolonihavnen i Nuuk i søndags.
En melding, der kom bag på Jeppe Strandsbjerg, der er lektor ved Center for Arktiske sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet og tilknyttede Nasiffik, Center for Udenrigs- og sikkerhedspolitik, ved Ilisimatusarfik.
- Det overrasker mig, at de allerede lancerede, at de vil oprette et konsulat. Men det viser jo også tydeligt, at man gerne støtter op, siger han.
Ifølge Jeppe Strandsbjerg er Macrons besøg i Grønland og lanceringen af et generalkonsulat et tydeligt signal til Trump.
- Det sender en besked om, at man er stærkt utilfreds med den retning, Trump er gået. Det er et signal fra Macon til Trump, der taler direkte til den amerikanske regering, siger han.
Da præsidenten i søndags besøgte Grønland, blev han mødt af en noget varmere modtagelse end den amerikanske vicepræsident J.D Vance modtog tilbage i marts.
- At blive taget imod med åbne arme, det har betydning. Det er en form for positionering. Det, at det er symbolsk, betyder ikke, at det er ubetydeligt eller tomt, siger Jeppe Strandsbjerg.
Men hvad et generalkonsulat konkret vil betyde for det grønlandske samfund, er dog stadig usikkert. Ifølge Jeppe Strandsbjerg er mulighederne – og dermed ambitionerne – store.
Et generalkonsulat kan blandt andet åbne døre for forskningssamarbejde, erhvervsinvesteringer, kulturel udveksling og politisk dialog. Men, understreger han, det er ikke ensbetydende med, at det vil ske.
En torn i øjet på Trump
Selvom de to præsidenter sender stikpiller til hinanden, er det er ikke første gang Frankrig og USA er uenige, forklarer Jeppe Strandsbjerg . Derfor mener han ikke, at oprettelsen af et konsulat i sig selv vil forværre forholdet mellem Grønland, Danmark, Frankrig og USA.
- Set fra USA's side er samarbejdet meget mindre kontroversielt end en forbindelse mellem Grønland og Kina, siger han og fortsætter:
- Udmeldingen er måske en torn i øjet på Trump, men forholdet mellem de fire lande er jo allerede ikke englehvidt. Måske man puster til en konflikt, men konflikten er der allerede.
En tættere europæisk alliance
Siden den amerikanske præsident Donald Trump – igen – meddelte, at han ville købe Grønland og ikke affejede en mulig annektering, har den franske præsident vist sin støtte til det grønlandske folk.
Det førte blandt andet til, at naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, i maj inviterede Macron til landet. Omtrent en måned senere landede han i Nuuk.
Ifølge Jeppe Strandsbjerg har Grønland og Danmark et begrænset handlerum i forhold til USA. Derfor har man søgt nogle andre alliancer.
- Fra grønlandsk og dansk side har man ønsket en tættere europæisk alliance, og opbakning i modvægt til den besidderiske retorik, der er kommet ud af Trump-administrationen og direkte fra Trump, siger han.
Fransk interesse i Arktisk
Selvom opbakningen fra Frankrig bliver modtaget positivt i Grønland, kommer den ikke uden egne strategiske motiver. Ifølge Jeppe Strandsbjerg handler det også om Frankrigs ønske om at sikre sig en plads i Arktis – og få adgang til både indflydelse og ressourcer.
- Det er klart, at Frankrig øjner en mulighed for at være til stede eller være en del af kapløbet i forhold til at sikre sig adgang til strategiske råstoffer, siger Jeppe Strandsbjerg.
Han understreger dog, at der ikke er tale om en direkte byttehandel, men snarere et forsøg på at skabe forbindelser, der kan føre til fremtidigt samarbejde.
- Jeg tror ikke, det betyder, at de forventer at være med i et stort mineprojekt om få år. Men det er en mulighed for at skabe en politisk dialog og undersøge mulighederne for meningsfulde investeringer, både på råstof- og energiområdet, siger han.
Han mener, at tilstedeværelsen i sig selv er et symbol – og et skridt mod en tættere forbindelse og et bedre samarbejde.
- Det franske forsvar har en interesse i at øve, og også at være til stede i Arktis. Derudover snakker vi jo også meget om kritiske råstoffer, flere investeringer i infrastruktur og økonomisk udvikling i Grønland, siger han.
