Ti års selvstyre: Fra politisk begejstring til stagnering

Den dag for 10 år siden, da selvstyreloven blev overrakt af hendes majestæt Dronning Margrethe, var en særlig dag.

Det er som om vi er vågnet op til et land dækket med nyfalden sne, hvori vi sætter de første spor vores efterkommere senere skal følge efter i.

Sådan lød ordene fra den nyvalgte formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist i hans tale d. 21. juni 2009. Han husker dagen som fantastisk men også turbulent. Han havde netop overstået regeringsforhandlingerne, hvor Inuit Ataqatigiit endte med at danne koalition med Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat.

En højtidelig og bevægende dag 

Selvstyreloven var kulminationen på årevis af forhandlinger og tovtrækkeri om ting, der for mange andre lande er en selvfølgelighed. Retten til egne naturlige ressourcer, indflydelse på udenrigspolitikken, og noget så enkelt som at blive anerkendt som nation og befolkning med eget sprog og egen kultur.

- Det var selvfølgelig meget højtideligt og bevægende. Det var en blanding af alt muligt på en gang. Men den morgen er jo noget, som jeg vil huske altid, siger Kuupik Kleist. 

Med selvstyrets indtog blev det muligt at hjemtage flere sagsområder som for eksempel politi, retspleje og fødevareområdet. Men på samme tid røg muligheden for at få økonomisk kompensation ved hjemtagelse af områder fra Danmark. 

Halvandet område er hjemtaget 

Råstofområdet og en del af arbejdsmiljøområdet blev hjemtaget umiddelbart efter selvstyrets begyndelse, men siden er det gået i stå.

- Man kan ikke blive imponeret over, hvor lidt vi har opnået i den pågældende tiårs periode, siger Jakob Janussen.

Han var en af embedsfolkene bag selvstyrekommissionens arbejde.

Og han bakkes op af fra flere sider. 

- Det er absolut ikke nok. Men det siger sig selv, at når man ikke udvikler økonomien, så kan man ikke overtage flere områder, siger Lars-Emil Johansen, der sad med i den dansk-grønlandske selvstyrekommission.  Også Selvstyrets første formand mangler at se fremskridt.

- Jeg synes, der har været en hel del turbulens på den politiske arena, og vi slås stadig med de samme ting, som vi gjorde for 10 år siden, siger Kuupik Kleist.

Penge og sammenhold kan rykke landet videre

De tre mænd er enige om, at man dengang havde håbet og troen på forbedringer og udvikling for landet, men de er også klar over, at det kræver mere, hvis landet skal flytte sig fra, hvor vi er i dag.

Kuupik kleist mener, at han uden problemer kan bruge de samme ord i dag, som han brugte i sin tale for ti år siden.

- Det er nødvendigt at stå sammen om nogle af de her store opgaver, som er foran os. Den eneste måde at komme over problemerne på, det er at stå sammen og arbejde sammen og ikke blive splittet, siger han. 

Lars-Emil Johansen påpeger, at vi skal blive bedre til at udnytte de ressourcer, vi har, så der bliver penge til at overtage flere områder.

- Vi mangler større intensitet i jagten efter nye indtægter, siger han. 

KNR Nyheder forsøger at få et interview med den nuværende formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, om udviklingen siden selvstyrets indførelse. Det har endnu ikke været muligt.