Fortsat usikkerhed om katastrofehjælp til fangere – hvornår sker der noget?

Fiskere og fangere i Nordvestgrønland kunne før jul sænke skuldrende en smule, da naalakkersuisut meldte ud, at de fremrykkede muligheden for at søge om katastrofehjælp, hvis man på grund af klimaforandringer er ramt på indtjeningen.

Det fik over 300 borgere til at ansøge om katastrofehjælp. 

Men et par dage inde i det nye år er der stadig ikke dukket penge op til de mange ansøgere.

Og det er frustrerende lyder det fra konsulent i KNAPK, Mikael Petersen.

- KNAPK har skrevet både til naalakkersuisut, Inatsisartut-medlemmer og kommunen, og har sagt, at de skal skynde sig, fordi hjælpepakkerne er nødvendige for fangerne og fiskerne lige nu. Men lige nu har de ansøgere, som søgte allerede inden jul, ikke engang fået et svar fra departementet, og det synes vi er alt for dårligt, siger han.

Det var Finansudvalget i Inatsisartut der 14. december godkendte naalakkersuisuts anmodning om at fremrykke muligheden for at søge om hjælp. Og det skete med et håb om, at hjælpen derved kunne komme hurtigt ud, fortæller forperson for Finansudvalget, Asii Chemnitz Narup (IA).

- Vi har faktisk behandlet den her sag over fem møder siden 30 november, og det signalerer af Finansudvalget tager opgaven meget seriøst. Vi er fuldstændig klar over, at klimaforandringerne har store konsekvenser, som medfører indtægtsnedgang for fangere, fiskere og fåreholdere, siger hun.

Derfor er hun også både ærgerlig og fortørnet over, at naalakkersuisut ikke er nået længere med de mange ansøgninger.

- Jeg er nødt til at sige, at det har været utilstedeligt og ganske frustrerende. En god mulighed for at hjælpe allerede i 2023 blev ikke brugt.

Dårlig kommunikation skaber forvirring

Asii Chemnitz Narup efterlyser samtidig bedre kommunikation i hele processen.  

Mens Departementet for Fiskeri og Fangst skal behandle de mange ansøgninger, er det Finansudvalgets opgave at godkende de endelige udbetalinger. Men siden Finansudvalget godkendte fremrykningen af katastrofehjælpen, har de ikke hørt mere om, hvem der skal have hjælp, eller hvor meget, der skal udbetales.   

- Nej, det har vi desværre ikke. Vi måtte forholde os til den pressemeddelelse, som departementet sendte ud 27. december. Det var den vej rundt, at vi kunne konstatere, at der ikke ville dukke nogen konkret ansøgning op på den side af årsskiftet, siger Asii Chemnitz Narup.

Asii Chemnitz Narup er bestemt ikke tilfreds med, at ansøgningerne om katastrofehjælp endnu ikke er blevet behandlet. Foto © : Inatsisartut

Samtidig har selve processen også skabt forvirring, mener hun. 

- Det var helt tydeligt, når man følger debatten i samfundet, at der har hersket en stor usikkerhed omkring nogle praktiske forhold, blandt andet om hvor man skulle søge. Når der er så stor usikkerhed, er det vigtigt, at de ansvarlige er meget præcise i forhold til, hvordan de berørte parter skal agere, siger hun.

Også i KNAPK har været forvirrede over processen. Her troede man, at hjælpepakkerne ville kunne blive udbetalt inden jul.

- Vi har fået besked om, at behandlingsprocessen er gået i gang, og når den er færdig, vil man hos departementet tage stilling til, om hjælpepakkerne gives. Det var ellers generelt forventningen, at familier med børn, og fangere, som kun lever af deres fangst, og de som kommer fra kysten, ville blive givet hjælpepakker inden jul, siger Mikael Petersen. 

Naleraq: Naalakkersuisut må tage hånd om problemets rod

Hos oppositionspartiet Naleraq er man heller ikke tilfreds med naalakkersuisuts ageren i forhold til katastrofehjælpen. Langt fra.

For Naleraqs formand, Pele Broberg, peger usikkerheden omkring hjælpepakkerne nemlig på et større problem; at naalakkersuisut ikke har taget konsekvenserne af klimaforandringerne alvorligt tidligt nok.

- Vi skal løse et problem, vi skal ikke bare lappe hullet, hver gang der kommer vand ind ad hullet i båden. Det kræver nogen, der har visioner, siger han.

Det er nemlig for sent at benytte sig af midler fra finansloven for 2024, mener han.

- Det her er ikke noget nyt problem. Og derfor er det visionsløst af naalakkersuisut, at de i november og december ville lave hjælp, der først trådte i kraft i år. Vi sagde, gør noget ved det inden jul. Men det kan man ikke med finansloven for 2024. Så uanset hvordan man vender og drejer det, så har de ikke gjort noget ved problemet. De skubber bare en snedrive af problemer foran sig, siger Pele Broberg.

KNR har forsøgt at få en kommentar fra Departementet for Fisker og Fangst, men de henviser til deres pressemeddelelse fra 27. december.