Foto: Forsoningskomission

Danske politikere: Forsoningskommissionens anbefalingerne er for generelle

Resultatet af tre års arbejde i Forsoningskommissionen er en tynd kop te, mener flere danske politikere. Anbefalingerne er ukonkrete og bunder i generelle samfundsproblemer, lyder kritikken.

En række politikere på Christiansborg står mest af alt tilbage med et træk på skulderen efter at have læst Forsoningskommissionens betænkning.

Grønlandsordfører hos Radikale Venstre, Martin Lidegaard, som var udenrigsminister, da kommissionen blev dannet i 2014, anerkender arbejdet. Men han har ikke meget ros tilovers for de konkrete anbefalinger.

- Det er godt nok havnet et andet sted, end man kunne forvente med det udgangspunkt, som hele arbejdet havde, siger Martin Lidegaard til KNR.

LÆS OGSÅ Videnscenter, sprog og en undskyldning

Udfordringer med eksempelvis det grønlandske sprog, fangst og fiskeri, sociale forhold og identitetskrise i befolkningen er i højere grad problemer, som skyldes mangel på politisk handling i Grønland i dag end fortidens relation til Danmark, mener han.

- Rigtig meget af det – når man læser rapporten udefra – har jo ikke så meget med historien og forsoningen med Danmark at gøre, men har nok så meget at gøre med at få bundet Grønland bedre sammen, siger Martin Lidegaard.

Han anerkender dog, at der er brug for at diskutere Grønland og Danmarks fælles historie. Men det kan godt ske uden at opbygge et videnscenter eller etablere en forsoningsfond, som er blandt anbefalingerne i betænkningen.

- Yes, lad os få noget forsoning, og lad os komme videre og hjælpe hinanden i fællesskab med at bringe det grønlandske samfund og Rigsfællesskabet videre. Men at sætte afsindigt mange politiske og økonomiske ressourcer af på store institutioner og ting, synes jeg ikke, er den rette måde at bruge vores energi på.

Konservative: Betænkning kan skabe mere splid

Hos regeringspartiet Konservative Folkeparti mener grønlandskordfører Rasmus Jarlov, at betænkningens anbefalinger er ’meget generelle’. En enkel - anbefalingen om en forsoningsfond-  er så tyndt formuleret, at han ikke forstår meningen med den.

LÆS OGSÅ Forsoning er på skoleskemaet

Men betænkningen kan bruges positivt, så længe den ikke vil blive brugt til at pege fingre af Danmark, mener han.

- Jeg synes enhver debat om Grønland og Danmark kan være god, hvis den bliver taget i den rette ånd (…). Det må ikke blive brugt til indenrigspolitiske forhold, hvor man forsøger at opnå politisk tilslutning til at opnå en konflikt med Danmark. Det vil være meget, meget tragisk, hvis det bliver brugt på den måde. Og det er selvfølgelig hele tiden den ængstelse, man kan have fra dansk side.

Der er dog behov for forsoning mellem Grønland og Danmark – også selv om betænkningen fokusere på forsoning internt i Grønland, siger han.

- Ja, det synes jeg faktisk, at der er (..). Der er jo i Grønland nogle holdninger til Danmark, som nogle steder er negative. Og det synes jeg faktisk, der er grund til at arbejde med fra begge sider.

LÆS OGSÅ Anbefalinger er spild af penge

Espersen: Grønland er ikke Sydafrika

Men hos Dansk Folkeparti mener grønlandsordfører og formand for Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget, Søren Espersen, at betænkningen er komplet 'ubrugelig'.

Selv om kommissionen har fokuseret på interne anliggender i Grønland, mener han, at hele baggrunden har været at pege fingre af Danmark

- I mine øjne leder man febrilsk efter en nål i en høstak. Kan man finde et eller andet og rette skytset mod Danmark med, så tager man det. Og det synes jeg er en underlig måde at skildre det forhold, der har været mellem danskere og grønlændere på. Det kan man simpelthen ikke være bekendt.

LÆS OGSÅ Fødestedskriteriet har sat dybe spor

Søren Espersen forstår slet ikke behovet for en forsoning i det grønlandske befolkning.

Endnu mindre henvisningen fra tidligere formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, da hun i 2013 sammenlignede idéen med den forsoninsgkommission, som blev nedsat i Sydafrika i 1990'erne.

- Nej, det kan jeg ikke forstå. Grønland er ikke Sydafrika, og vi har ikke haft apartheid i det forhold. Det har ikke nogen sinde været et forhold baseret på voldelig magt, som har taget kontrol over nogle andre. Der er ingen ting at forsone. Der er sket ting, som ikke burde være sket, men det er der også internt i Danmark. Og sådan er historien nu engang indrettet.

LÆS OGSÅ Aleqa: Det er nødvendigt med forsoning

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt