Forskning viser forbindelse mellem hvaler

Er der et mønster i den måde grønlandshvalerne bevæger sig rundt i havet på, eller er det rent tilfældigt? 

Det spørgsmål har Grønlands Naturinstitut forsøgt at besvare.

Og selvom undersøgelserne viste, at en stor del af hvalernes bevægelsesmønster er rent tilfældighed, så tegnede der sig et ret interessant og overraskende mønster mellem deres data. 

For det viser sig, at grønlandshvalerne faktisk laver en form for synkronsvømning - endda på afstand. 

Tilfældighedernes spil

I alt blev 12 grønlandshvaler udstyret med måleinstrumenter, som hvert sekund registrerer, hvor dybt nede i vandet hvalerne er. 

Undersøgelsen er foretaget i Diskobugten om foråret, hvor de 12 hvaler i perioden fra 2008 til 2019 leverede data i 144 dage.

Og som sagt gemte sig et mønster mellem alt den indsamlede information, men det vender vi tilbage til. 

For når man ser på hvalernes dykning op og ned i vandet, er det umiddelbart vanskeligt at se et egentligt mønster, fortæller forskerne fra Naturinstitutet i en pressemeddelse. 

Umiddelbart ser det ud som om, at det er tilfældighederne, som råder. Bortset fra, at hvalerne nogle gange opholder sig længe på den samme havdybde, og at de med jævne mellemrum skal op og trække vejret i vandoverfladen.

Unison adfærd - selv på afstand

Det første, som viste sig, da forskerne begyndte at analyserer alt den indsamlede information, var en 24-timers rytme, hvor hvalerne dykker dybest ned om eftermiddagen. 

Og her er det ikke kosmos, men noget så simpelt, som en knurrende mave, som spiller ind.

For grønlandshvalerne spiser små vandlopper, som vandrer op og ned i vandsøjlen. Derfor har hvalerne tilpasset deres dybe dyk, så de falder sammen med det tidspunkt på døgnet, hvor planktonet stiger op igennem vandsøjlen.

Dykkeserie fra de 12 grønlandshvaler (BW01-BW12, vist med hver sin farve) i en periode fra 1. marts til 1. juni.

Men allermest overraskende var det, at to af hvalerne dykkede samtidig, selvom de opholdt sig langt fra hinanden.

De to hvaler var nogle gange 100 kilometer fra hinanden, men de startede alligevel deres dyk meget præcist på samme tidspunkt i op til en uge, trods de bevægede sig væk fra hinanden. 

Forskerne mener, at dykkene kun skete, når hvalerne kunne høre hinanden. For grønlandshvalerne laver nogle dybe lyde, som de formentlig kan høre på op til 100 kilometers afstand.

Undersøgelser giver dog ikke svar på, hvorfor hvalerne har denne forbindelse, og hvad den skal bruges til. Men nu ved vi det altså ved hjælp af forskningen fra Naturinstituttet.