Fra Færøerne til Østgrønland: Nyt projekt afslører hvalernes vandring

I en færøsk bugt satte forskere fra Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) og Færøerne i sidste måned en lille satellitsender på fire individer af den lille delfinart hvidskæving.

Forskerne ønsker nemlig at blive klogere på økosystemet mellem Færøerne, Island og Østgrønland, hvor de små delfiner lever. Foruden hvidskævinger vil projektet også undersøge grindehvaler og spækhuggere.

Ifølge Fernando Ugarte, der er afdelingsleder på Pinngortitaleriffik, er der god grund til, at det er de store hvaler, man er interesseret i.

- Hvalerne er på toppen af økosystemet. De spiser fisk, som spiser plankton, men der er ingen, der æder dem. Så hvis hvalerne har det godt, så mener vi også, at økosystemet har det godt, siger han.

Fernando Ugarte fortæller, at der faktisk er meget lidt viden om havområdet, der strækker sig mellem Færøerne og Grønland. Pinngortitaleriffik har dog registeret, at havet ud for den grønlandske østkyst har ændret sig en del de sidste 15 år, hvor nye arter og fangstdyr er kommet til.

Derfor meldte man sig på banen, da man kunne se, at Det Færøske Forskningsråd havde sat midler af til projektet.

Nye opdagelser overrasker

Gennem de kommende tre år vil forskerne blandt andet undersøge, hvad delfinerne spiser, hvordan de forplanter sig og deres bevægelsesmønster mellem Færøerne og Grønland.

Der skulle dog ikke gå lang tid, før de fik overraskende nyt om netop bevægelsesmønstrene.

- Vi blev meget overrasket. De første sendere viste, at delfinerne bevæger sig lige fra Færøerne til Island og videre til Østgrønland. Så vi starter meget godt ud med at kunne bevise, at  vi har den samme bestand af dyr i alle tre lande. Det var meget spændende, siger Fernando Ugarte.

Delfinernes vandringer kan følges her.

Forskningsprojektet fokuserer blandt andet på hvidskævinger, grindehvaler og spækhuggere, fordi disse tre arter er fangstdyr. Derfor er det vigtigt, at man får indsamlet mest muligt data om hvalernes ve og vel.

- Det er hvaler, der er vigtige i både Færøerne og Østgrønland. Derfor skal vi kigge på alle de informationer, som vi kan få ud af dem. Den data vi får, kommer ikke direkte til at påvirke kvoterne, men vil indgå i vurderingerne af, hvad der er den rigtige fangst, siger Fernando Ugarte.

Projektet kaldes for TOPLINK og laves i et samarbejde mellem Pinngortitaleriffik og Det Færøske Havforskningsinstitut.